mandag den 2. august 2010

Fuld fart frem...

Yngste kom hjem fra sommerferien med deres far i fredags. I gang med vaskeriet, for hun skulle allerede søndag morgen kl. 0630 være klar til afgang mod Sverige, sammen med FDF orkesteret. De skal være deroppe indtil på lørdag, hvor de skal rejse rundt for at give koncerter, men samtidig også opleve en masse...

Lørdag skulle de mødes fra kl. 1500 - 1800 for at øve programmet igennem igen. De har ikke spillet sammen siden sidst i juni måned... så det var vist fint, sådan lige at mødes og begynde så småt at pakke bussen. Min far havde fødselsdag lørdag, så der skulle vi spise aftensmad og hygge... og pludselig er sådan en hyggelig aften gået, og vi skulle hjemad for vi skulle op senest kl. 0450, for at pakke det sidste tøj (der jo stadig var vådt) smøre madpakke og køre til nabo byen... men op kom vi, men for pokker min seng kaldte på mig da jeg kom hjem igen ;-)


Jeg har min onkel og tante boende i Gôteborg, hvor de skal overnatte fra søndag til tirsdag. Så de har så været og høre deres koncert som de har givet udenfor et kæmpe stort sansecenter der ligger i byen, Universeum hvor de efterfølgende skulle ind og bruge nogle timer... jeg har kigget på deres web side, og det ser helt vildt spændende ud... mon ikke det er lidt ligesom vores Planetarium i København? Nå men min onkel tager altid en masse billeder, så han har sendt lidt ned til mig og mine forældre... så dejligt lige at se tøsen igen ;-))

Ellers har jeg brugt dagen - indtil videre - på at flytte RIGTIG mange kg. græs/jord, da jeg skal have lagt lidt flere fliser i min lilleput have... heldigvis kom min gamle far for at hjælpe... ved da egentlig slet ikke hvad jeg skal gøre, den dag han virkelig ikke kan mere... tænk manden blev altså 76 år i lørdags. Dejligt at han gider endnu, og kan ;-)

2 kommentarer:

  1. Pyh, det er skam hårdt at have ferie. Også for de yngste. Godt, I kan hjælpes ad med at få tingene til at flaske sig.

    SvarSlet
  2. Eva - ja, det er dejligt... det har været en noget hektisk ferie for yngste... men hvad pokker skal hun sige nej tak til? Hun vil jo gerne det hele... ;-)

    SvarSlet