tirsdag den 30. marts 2010

Av...

Vågnede med en ordentlig gang hold i nakken... av for pokker da også... det er mange år siden sidst, men før i tiden, kunne jeg ind i mellem vågne med hold i nakken. Så fik jeg købt ny pude, og synes ikke det sådan har været et problem siden. Men jeg skal da lige love for, at det kom ti-fold tilbage... hold da helt k.... mand det gjorde ondt. Det gjorde ondt omme i nakken i højre side, men det trak helt ned i skulderen og armen... jeg følte mig pænt handicappet ;-) det er lettet en del, men kan stadig mærke hvor det sidder. Det er meget ubehageligt ikke, at kunne dreje hovedet til den side, hvor det gør ondt.

Kom til, at tænke på dem, der vågner hver morgen med kraftige smerter, så er det her jo ingenting... uha, tænk, at skulle have smerter som følgesvend hver dag... ikke en rar tanke... godt det kun er noget forbigående, sådan en gang hold i nakken...

mandag den 29. marts 2010

Tøj i lange baner...

Så er ældste cyklet hjem til sig selv igen. Hun har været forbi med vasketøj... ;-) ikke, at hun ikke kan finde ud af at vaske selv, for det kan hun sagtens. Men det koster 13 kr., pr. vask på det vaskeri der hører til hendes område. Det er mange penge, når man er på SU og kun har en lille indtjening ved siden af. For hun kan jo heller ikke fylde en maskine, når hun kun er sig selv. Så jeg hjælper hende på den måde, at hun kommer herhjem og vasker, tager det vådt med tilbage, og hænger det op, hjemme ved hende selv...

Som tak for denne dags vaskeri, fik jeg to fine hyacinter en i hvid og en i lilla og en fin påskelilje, allesammen som knoldplanter. Så nu er de sat i en lille metalskjuler jeg har, og dækket med lidt jord og glassten, og pynter så fint ude ved indgangsdøren... Tak søde datter ;-)

Ellers er dagen egentlig bare fløjet afsted, har ikke nået det jeg havde påtænkt mig at nå, men hvad gør det, der er heldigvis endnu en påske-ferie-fri-dag i morgen... SKØØØØØNT ;-)

søndag den 28. marts 2010

Stille søndag...

Her i vores lille hytte har vi begge påskeferie. Det er godt nok søndag, normalt dagen før vi IGEN skal i job og skole. Men, der er nu alligevel en tydelig forskel, når dagen i morgen IKKE er en normal arbejdsdag. Det er som om vi tager tingene i lidt mere stilfærdigt tempo ;-)

Har gået en god tur med hundene, solen har tittet lidt frem, nej, så kommer der skyer igen... så tror vist det alligevel ender med lidt regn, som de jo har lovet...

Ellers står dagen på rengøring, flytte støv fra punkt A til punkt B ;-) og hvad der nu falder os ind... dejlig FERIE dag forude...

fredag den 26. marts 2010

Påskeferie...

Så er der dømt 10 dages påskeferie. Det er så dejligt, især hvis vejret også vil være med os... men pyt, jeg klarer også, hvis der kommer regn... ;-)

Ferien skal først og fremmes bruges på yngstes gymnastikopvisning i morgen. Hun har været hjælpetræner på en drengehold. Børnene er omkring 5 - 6 år, så der har været nok, at se til hele vinteren ;-) tror lidt hun glæder sig til sommerpausen... Dernæst vil jeg se om jeg kan komme ordentlig i gang med nedpakningen af lejligheden. De sidste småting fra ældstes værelse skal pakkes ned, hun har ligesom mistet gnisten med de sidste ting dernede ;-) forstår det nu godt.

Så skal vejret nydes. Vi skal en tur til nabobyen, en noget større by end vores egen. Gå på gågaden, det gør vi alt for sjældent, da der er et stort center i byen, så det er som regel den, der bliver besøgt ;-)

Men bare det, at have ferie... juhuuuu ;-)

Billederne er lånt fra internettet...

Håber I alle derude får en dejlig weekend, og en god påske...

søndag den 21. marts 2010

Stille søndag...

Jeg nyder stilheden. Yngste er hos sin far. Ældste er i sin lejlighed sammen med kæresten. Den ældste hund ligger nedenfor mine fødder og sover. Yngste hund står og puster sig op, ved terassedøren, han kan se en kat gå på taget i hans øjenhøjde ;-) frækt...

Jeg vil gå en lang tur med hundene om lidt. Sætte vasketøj over. Rydde op. Fjerne støv, aviser, blade, tøj og ALT muligt andet, som ligger hvor det IKKE skal ligge.

Det er vist en typisk søndag ;-)

Glæder mig til næste fredag, hvor 10 gode lange påskedage står for døren... det bliver så godt... jeg skal ikke noget særligt, andet end at hygge mig. Yngste skal til sin far i nogle dage. Men påskesøndag tager vi ud til mine forældre i deres campingvogn og spiser lammekølle, det er en tradition ;-) at bruge en dejlig lang dag ved VESTERHAVET, er IKKE at kimse af...

Billedet er fra sommerferien i Skagen 2009

fredag den 19. marts 2010

Kirstenssalg

Så er der lidt til salg på min lille salgsside... se om der evt. var noget du ikke kune leve FORUDEN ;-)

Gårsdagens kup...

Jeg flytter sammen med yngste i mindre lejlighed til sommer... så langt så godt. Jeg har længe været træt af det møblement jeg har til det meste af mine ildfaste fade, skåle, "potter og pander", der ikke ligefrem pynter bag et glasskab i min stue. Ja, og så er alt mit pæne bestik også i skufferne. Det jeg har er ikke optimalt, så jeg har længe gået og ledt efter noget nyt (gammelt) for jeg vil allerhelst have noget gammelt, der så skal slibes og males hvidt... og sørme om skabet ikke stod i den lokale genbrugs biks til kr. 150,- ETHUNDREDEFEMTIKRONER... det var da BILLIGT, så snups skynde sig op til den flinke mand ved kassen og betale... jeg har ovenikøbet fået dem til, at opbevare møblet - dækketøjsskabet - indtil 1. maj, hvor min far vil hjælpe mig med at afhente det, få det slebet og malet, så det er klar til indflytning sammen med yngste og jeg selv d. 1. juni i vores nye lejlighed... super god måde, at starte en dejlig weekend på...

JEG ER GLAD, foråret viser sig fra sin bedste side, jeg har gjort et kup, ældste skal spise her i aften og vi skal se X-FACTOR sammen ;-)

GOD WEEKEND derude...

p.s. vil se om jeg kan få taget et billede af skabet, inden de sætter den i containeren, til jeg afhenter den...

Operation Påskeglad...


Så har jeg også fået en fin pakke... En dejlig pakke der indeholdt små lækre påskeæg med noget mmmmm lækkert fyld, en æske med noget fint påskepynt og de lækreste strikkede luffer i en skøn karrygul farve...

TUSINDE TAK Charlotte... lidt sjovt, for jeg har faktisk været inde på din blog, selvfølgelig uden at vide, at det var DIG. Jeg er kommet derind af omveje, igennem andre der følger dig... men nu skal jeg da vist følge dig lidt mere ;-) Håber din pakke snart kommer...

Hvis du også vil følge Charlottes blog, hopper du bare herind


Flytning for ældste...

Så fik ældste nøglen.
Hun flyttede ud.
Hun flyttede ind.
Fik indflyttergaver.
Har fået mange ting på plads i skabe og skuffer.
Lidt på væggene er der også kommet.
Mad er blevet indtaget i egen høje person.
Yngste har overnattet derude.
MANGE ting er sket, og så er der endda kun gået 1 uge... hvad skal det ikke ende med?

Det er blevet så dejligt i hendes lille fine lejlighed. Hun føler sig rigtig godt tilpas derude. Der er fredeligt og roligt. Ingen støjende naboer. Ingen larm af biler, hunde der gør, børn der råber og skriger, kun fred og ro (p.s. det er vi nemlig ikke vant til hvor vi bor...) hun er så glad og tilpas derude...

JEG kan ikke ønske mig mere for min ældste datter ;-)


Lidt billeder fra de første par dage. En af indflyttergaverne var en støvsuger. Dukken der har fået en hædersplads i den nye sofa, er den første dukke hun fik, da hun var lille og nyfødt. Køn er den bestemt ikke mere, men den skal sidde der alligevel ;-) Det øverste billede til højre er "børneværelset" hjemme hos mor ;-) hold da k... der var rodet de sidste par dage, inden flytningen... ;-))

torsdag den 11. marts 2010

Hmmm...

Ældste flytter i weekenden... troede ikke jeg ville blive berørt af det, troede egentlig jeg var ret afklaret med det, jeg var klar til, at "kappe" navlesnoren... men hmmmmmmm... synes faktisk det er lidt vemodigt...

Jeg ER afklaret med det. Jeg ER klar til, at kappe navlesnoren. Jeg ER klar til, at ældste flytter. Jeg ER overbevist om, at det er det rigtige. Jeg VED det bliver så godt for hende...

MEN - tænker alligevel, at det er en speciel følelse jeg har i min mave, den havde jeg ikke lige regnet med...

Juhuu, jeg vandt...

Jeg har vundet min første give-away...;-) jeg er bare så glad... det er så fint stof, er vild med det. Ved ikke endnu hvad der skal komme ud af det, men finder helt sikkert ud af noget sjovt... især er jeg vild med det orange med SOMMERFUGLENE på, har jo som tidligere skrevet, en for kærlighed for sommefugle...

Pakken var fint pakket ind i lilla papir med gul sløjfe på, og to små fine klistermærker med katte på ;-) så sødt... ;-)

Jeg var heldig ovre hos en af mine "artsfæller", nemlig hos Ildkatten

Se hvad jeg har købt... ;-)

Jeg har købt de fineste blomster til, at sætte the kopperne på, så man ikke ødelægger fx. bordet eller voksdugen... smart, ikke? ;-)
Jeg købte 4 stk., de er lilla på den ene side, og sorte på den anden... så kan jeg selv vælge hvilket farve humør jeg er i ;-)


Ligeledes har jeg købt fine ugler til mine tøser.
Pink til yngste og lime til ældste, der jo flytter i den kommende weekend, der kommer de op at hænge... de er så flotte.


Jeg måtte selv eje en i lilla til mit nye soveværelse, og en i sort til stuen, i nærheden af min arbejdsplads... glæder mig til sommer, hvor de skal op at hænge... ;-)


Der var meget hurtig ekspedition, du bestiller, sætter pengene ind på kontoen og vupti, har du det købte efter meget få dage... det er da service. Køber der meget gerne igen, der er nemlig så mange fine ting, at komme efter...

Hvor har jeg så købt de fine ting henne? Jamen det er såmænd hos Tulle´s Klædeskab

Glæder mig til, at uglerne skal sættes op ;-)

søndag den 7. marts 2010