Ældste flytter i weekenden... troede ikke jeg ville blive berørt af det, troede egentlig jeg var ret afklaret med det, jeg var klar til, at "kappe" navlesnoren... men hmmmmmmm... synes faktisk det er lidt vemodigt...
Jeg ER afklaret med det. Jeg ER klar til, at kappe navlesnoren. Jeg ER klar til, at ældste flytter. Jeg ER overbevist om, at det er det rigtige. Jeg VED det bliver så godt for hende...
MEN - tænker alligevel, at det er en speciel følelse jeg har i min mave, den havde jeg ikke lige regnet med...
Kærligheden til ens børn er så stor, så jeg synes det lyder naturligt. Man kan sagtens synes, at det er det bedste og at man er klar og så stadig være vemodig :o)
SvarSletJeg ved bare lige, hvordan du har det. Jeg havde det lige sådanne, da min den ældste flyttede hjemmefra. Mange spørgsmål flyver gennem hovedet.... Har man rustet dem godt nok til at stå på egne ben? Bliver de lykkelige.. Jeg kunne fortsætte. Men min datter klarer det hele til UG. Vores forhold til hinanden er faktisk også blevet super godt.
SvarSletJeg håber det samme for jer.
Mange hilsner fra Randi
Fru E - jeg blev egentlig bare så overvældet, at jeg har fået den "mærkelige" følelse i maven, som jeg overhovedet ikke havde regnet med...
SvarSletRandi - lige præcis, en masse tanker... men vi har det bare så super godt sammen, lyder måske tosset, men vi tre tøser fungerer bare fint sammen... yngste er godt nok teenager, med alt hvad det indebærer ;-) men vi har det dejligt sammen. Så lige nu, kan jeg slet ikke se, at vores hverdagen kommer til, at hænge sammen mere, når vi ikke skal gå op og ned af hinanden... nå, nu pakker jeg lige det sentimentale sammen ;-) tak for din kommentar...
Hej Kirsten!
SvarSletSådan havde jeg det også da min ældste flyttede hjemmefra, savnede hende meget, men der opstår andre stunder som er skønne på en anden måde. At besøge sin datter er også en dejlig følelse.
Knus.
Margith - tak for din kommentar... det tænker jeg nemlig også, at det bliver en rigtig god følelse, at tage ud for at besøge hende ;-)
SvarSletTænk en gang en dag flytter de hjemmefra. Det er slet ikke til at forstå og jeg end ikke begynde at begribe, hvordan din mave har det.
SvarSletGustav mener, at han skal bo hjemme altid. Han bliver nok en del klogere med tiden.
Knus til dig.
Frederikke - ja, forstår heller ikke, at det er NU ;-) men er sådan er livet jo en gang, børnene er små, de vokser op, de flytter HJEMMEFRA... hjæææælp ;-) det er ok, men en underlig fornemmelse... tak for din kommentar...
SvarSletp.s. Dejligt, at Gustav vil bo hjemme altid... heldigvis skifter han jo mening, på et tidspunkt...