søndag den 29. marts 2009

Det var den weekend...

Så gik også den weekend... det går liiiiiige lidt for stærkt i øjeblikket. Skulle ikke have haft sagt ja til det ekstra arbejde, men det gik jo. Det er hyggeligt nok, når jeg kommer afsted. Kunne bare så godt have brugt tiden herhjemme...

Så står den sidste uge før påskeferien for døren - herligt ;-))

Skal arbejde mandag og tirsdag, onsdag en ferie-fridag, torsdag til kl. 1030 og fredag til 1115... nem uge ;-) lad os få nogle flere af dem...

Nå, sengen råber efter mig - må hellere til køjs, hvis jeg skal kunne have bare lidt øjne i morgen kl. 0600...

Godnat og sov godt derude...

fredag den 27. marts 2009

Fredag...

Jamen så blev det sandelig fredag igen... ugerne går pænt stærkt i øjeblikket, synes jeg.

Jeg havde jo glemt, at jeg for lang tid siden havde sagt ja til ekstra arbejde i weekenden... øv, lige nu gider jeg simpelthen ikke. Selvom det ikke er pænt sagt, kunne jeg SAGTENS bruge tiden på noget andet...

Når lige at komme op og se lidt gymnastikopvisning, men ikke det hele. Det irriterer mig lidt, for kan godt lide, at sidde og kigge på vinterens anstrengelser. Det er så hyggeligt, for så er det rigtig forår... ;-)

Nå, men jeg skal møde kl. 0630 i morgen tidlig!!! 0630, jamen det burde da egentlig være forbudt, at skulle møde så tidligt... og så på en LØRDAG, hvad sker der. Der er heldigvis kun 1 uge tilbage til påskeferien, og hold op jeg trænger til ferie. Ja, så har jeg også lige taget en ferie-fridag på onsdag. Har bare brug for at komme ud og se på tøj til mig selv, til konfirmationen. Jeg er en af den slags, der IKKE kan have andre med ud og se på tøj. Seriøst, jeg får ikke købt en smule, når andre sidder udenfor prøverummet og venter. "Jamen, jeg sidder bare lige så stille" - "Jeg siger ikke noget" - "Det gør ikke noget, det tager lang tid for dig" - "Bare sig til, hvis jeg skal hjælpe dig"... nej tak, ingen andre end mig selv. Tør næsten ikke skrive det, men det tog mig over 1½ time, da jeg skulle finde en enkelt top til et par selskabsbukser, til mine forældres guldbryllup... øhhh, korrekt....1½ time! Jeg var kun i den ene butik, godt nok en stor butik, men 1 butik, 1½ time, kr. 600,- fattigere... ;-))

Så jeg tager alene ud og ser på tøj på onsdag. Glæder mig faktisk, er lidt brugt, hvad angår jobbet. Det er hårdt at starte en 1. klasse op. Har ikke været lærer i så mange år, da jeg først har læst her som voksen... faktisk er det kun mit 3. år ude i den virkelige verden, så jeg er jo "ny" endnu...

Ha´en god weekend, selvom vejret vist ikke ser for lovende ud...

tirsdag den 24. marts 2009

Tirsdag...

Så fik jeg nyt komfur i dag - jamen de er da så venlige ved boligforeningen ;-)) af hjertet TAK...

Nu kan mit køkken da næsten ikke blive flottere... eller jo det kan det jo helt sikkert godt, i kraft af, at byggeriet har rundet de 30 år. Men jeg synes nu det er blevet rigtig flot, og vi er glade for det.

Yngste datteren er lige kommet hjem, fra sit barnepige job - har omkring kr. 1000,- tilgode for ca. 1½ måneds arbejde, hun er så stolt... dejligt...

Ældste datteren er hos kæresten, det har hun været siden lørdag. Hun låner hans bil til skole, så det er vist lidt luksus. P.s. vi nyder lidt stilheden... det er hyggeligt, at have den "lille" alene, men vi hygger os nu også gevaldigt, når hun er hos sin far, og den store og jeg har det hele for os selv ;-)) Hver ting til sin tid...

Nå, men nu er der en dag kortere til konfirmationen - som jeg jo ikke er klar til, endnu. Jeg skal skrive en tale til hende, som jeg også gjorde til den ældste... men synes slet ikke jeg kan komme i gang, der er så mange andre ting, der også skal ordnes... har fx. slet ikke set på tøj til mig selv endnu. Alt hendes er på plads, heldigvis. Det var lidt svært for hende, at finde 2. dagstøjet - som jeg forøvrigt helt sikkert mener, at en tøj-mand/kvinde må have opfundet, for at tjene ekstra penge...

Gaven er også fundet - dog ikke købt endnu... Håret er også bestemt for den unge frøken. Så egentlig er det vist bare mig, der skal i omdrejninger... den kommende weekend havde jeg udset til mig selv, men havde liiiiige glemt, at jeg for lang tid siden havde lovet en gammel bekendt at hjælpe hende med en kæmpe køkkentjans for en masse unge mennesker... lørdag og søndag... ups...

Nå, der kommer da heldigvis et par weekender mere inden - og påsken...

Maven rumler - vi skal vist have lidt mad derned...

God tirsdag-aften...

mandag den 23. marts 2009

3 år siden...


Måtte lige sætte dette søde billede ind...
3 år siden, min ældste datter mistede sin bedste drengeven i trafikken, 17 år gammel. 3 år siden, vi sidst så en rigtig dejlig dreng. 3 år med sorg og savn - intet at sætte i relief til hans forældres, men dog et stort savn. 3 år med mange blandede følelser, mange ord, mange tårer og rigtig mange veje der skulle gåes, inden den rigtige blev fundet.

Sommerfuglen skulle på - fordi den bare betyder så meget, når vi tænker på ham. Sommerfuglen der bare er blevet symbolet på ham. Sommerfuglen der for altid vil få os til at tænke på ham. Sommerfuglen der var til hans bisættelse. Sommerfuglen der kom de første mange gange vi besøgte hans gravsted. Sommerfuglen der faldt ned fra køleskabet, og lå et helt andet sted end hvor den ellers ville lande på gulvet. Sommerfuglen der bare er HAM.

Vi tænker på dig Steffen - og vil for altid begræde din alt, alt for tidlige bortgang...

Så gik den mandag...

Mandag her i huset, er altid en af de dage der bare skal overståes... vi kommer fra skole, når lige at hygge lidt, aftensmad laves, yngste datter ud af huset til gymnastik, hentes inden hun er helt færdig, for at køre hende til nabobyen hvor hun går til musik, sidde og få aftenskaffe hos mine forældre, hente yngste datter, køre hjem og i SENG - det er bare sådan en dag...

Gymnastik slutter heldigvis her i weekenden, med opvisning. Ikke at jeg tror hun synes det er et problem - men jeg synes det er "stressende".

Jeg hader egentlig ordet STRESS - er det ikke bare blevet sådan et rigtigt modefænomen - STRESS. Hvis man har det svært? - du har nok stress. Er du træt? - du har nok stress. Nå, i ligger i flytterod - pas nu på ikke at få stress... jamen selvfølgelig kan man da få snerten af stress - men stress i ordets oprindelig form, er der vel heldigvis kun få mennesker der virkelig får? Så jeg har ikke stress - det er måske heller ikke ligefrem stressende, at hente mit eget barn. Men jeg er TRÆT ;-)) det er vist et bedre ord for det jeg er lige nu...

Jeg har fået min første faste læser - hvor er jeg stolt...

Jeg er blevet lovet hjælp til, at få en flottere blog side - dejligt, at andre bloggere vil dele ud af deres erfaringer...

Tror helt sikkert jeg sover rigtig godt, når mit hovede snart rammer puden - godnat derude...

søndag den 22. marts 2009

FÆRDIG...


Det kunne næsten lyde som børnene, når de skal tørres fra et toiletbesøg - men jeg er såmænd bare færdig, nede i mit køkken... så dejligt... alt er vasket af, både indvendigt og udvendigt. Alt er sorteret, og lagt i kasse til "Frelseren" - det er jo næsten som at have fået et nyt køkken.

Men det der er sket, er såmænd "bare", at nogle væg paneler er taget ned. Væggene og loftet er malet. Reolen er gjort mindre. Ny stol indkøbt (ældste datter har ofte kæresten med hjem, og vi skulle altid hente en stol i stuen..). Installationer er ændret om, da panelerne havde gjort sådan, at ingenting passede efter de var taget ned - SMART, skal jeg hilse og sige... Ny dug er indkøbt, og ingenting er sat op igen, som de var før. Nu har vi også set på det, i næsten 10 år - så det var vist på tide ;-))

Mandagen står allerede for døren - og jeg har ikke nået ret meget andet, end køkkenet. Håber jeg når noget i løbet af ugen... konfirmationen er indenfor rækkevidde...

Opstart

Så hopper jeg på bølgen...

Jeg har lige oprettet mig - gad vide om jeg bliver lige så afhængig som af Facebook ;-)) for så bliver der ikke meget tilbage til arbejdet...

Har fulgt nogle sider, de sidste par år - nu må det være min tur...

Har lige fået renoveret lidt i mit køkken - nu står den kun på rengøring og oprydning... må vist hellere komme derned igen ;-))

God søndag...