søndag den 23. maj 2010

Modtaget award...

Jeg har modtaget denne fine award fra hende her. Tusinde tak Louise, sødt at tænke på mig... ;-)
Reglerne for denne award er:


*Kopier awarden ind på din blog, for at vise du har modtaget den.


*Tak og link den der har givet dig den.

*Link til 7 andre og spred lidt glæde ved det.

*Fortæl 7 ting om dig selv.

Jeg vil meget gerne invitere følgende

Beautiful Bloggers

til denne lille leg:


Håber I vil lege med...

1.   Jeg er god til at finde mine ting i mit rod ;-) har system i rodet, og ikke rod i systemet...
2.   Er samler over en kam.
3.   Elsker at hygge, for mig selv.
4.   Tager på campingferie, hver sommerferie.
5.   Har læst til folkeskolelærer i en "moden" alder.
6.   Har noget med sommerfugle. I denne tid er ugler også meget velkomne i mit hjem.
7.   Ville ønske jeg havde mere tid til at være kreativ.

lørdag den 22. maj 2010

Grill-mad...

YES - min veninde ringede og inviterede yngste og jeg til grill-mad kl. 1830. Ja tak, det vil vi da meget gerne... aftensmaden ville ellers have bestået af en rugbrødsmad eller lign. ;-) så hellere grill-mad. Min egen grill er slet ikke pakket ud endnu, efter dens vinter-hi. Ja mine havestole står såmænd også under deres vinterhi... dejligt andre er nået så langt som til udendørs syslerne ;-) glæder mig, for hun er sindsygt god til at lave mad. Er ALDRIG gået sulten hjem fra hendes bord, og hvis man skulle gøre det, så er man godt nok kræsen...

Vil skynde mig at pakke noget mere. Håber I andre har nået at finde grillen frem, eller måske bare Jeres havestole...

Sol, sol kom igen, solen er min bedste ven...

Ja, eller nogen gange "fjende" ;-) vi har været så meget udenfor i denne uge grundet vores emneugen på skolen, så min næse, pande og underarme har lyst af rødme som jeg ved ikke hvad... mine totalt blege vinterarme og ansigt har fået sol... lidt for meget... det har været så godt vejr, ja det har... dejligt med en god emneuge, glade børn, overskudsagtige kollegaer, sol og sommer ;-)

Næste lørdag ved denne tid, skulle vi gerne være i fuld gang med at flytte yngstes og mit hjem over til vores nye bolig. Glæder mig, men der er en del endnu der skal pakkes. Køres på lossepladsen, køres til genbrug osv. Næste torsdag kommer den nærmeste genbrugs og henter vores hjørnesofa og to reolsystemer.

Fik brev fra boligforeningen i går, dato og tid for syn af min gamle lejlighed blev meddelt. Nu er det lige nu, uha de sidste 3½ måned er gået stærkt... næsten for stærkt... var forbi vores nye lejlighed i går, malerne er startet, så nu sker der pludselig noget derovre...

Nå, men jeg kan jo ikke sidde her og skrive, når jeg skal pakke, rydde op, og tusinde andre ting... godt vi har fri på mandag...

Håber I alle får en god weekend og pinse med dejlig sol... ;-)

tirsdag den 18. maj 2010

Forårsvejr...

I denne uge er der emneuge på skolen. Temaet er "sundhed" som overordnet emne, og så alt muligt derunder, som vi selv i vores respektive klynger vælger... vi har været et lille emneuge-udvalg der har "bestemt" over to af dagene, blandt andet tirsdag. Jeg har stået udenfor i dette skønne forårsvejr hele dagen og NYDT solen, børnene, grin, larm og latter... har nemlig været dommer på et rundbold hold med PÆNT STORE hold ;-) sjov og ballade har det været, men for pokker hvor er jeg rød i hovedet, af dejlig dansk forårssol og vind... mine læber er lige så tørre og ømme som jeg ved ikke hvad... men det har vel nok været en dejlig dag. Tænk, at børn fra 0. klasse til og med 7. klasse kan hygge sig så meget sammen? Det er vist ikke før prøvet, i skolens historie...

8. klasserne er ikke med da de har projektuge, 9. klasser står for eksamen så de er heller ikke med i emneugen, begge årgange har vist nok at se til...

Helt igennem dejlig dag... ;-)

mandag den 17. maj 2010

Dejlig musik...

Yngste går til FDF og spiller i deres orkester i nabo byen. FDF fylder senere på året 90 år, så i den anledning vil fødselsdagen blive festliggjort på forskellig vis.

Her til aften var vi inviteret til jubilæums koncert i kirken. FDF orkesteret skulle spille flere forskellige melodier men CRUX bandet spillede og sang også. Der var ligeledes indlagt to fællessange... det var en rigtig god og underholdende oplevelse. Skøn musik i et rum som intet andet sted findes. Det lyder helt specielt i en god gammel dansk kirke... oven i købet en rigtig gammel en af slagsen, fra 1100-tallet... Hedens Domkirke...

lørdag den 15. maj 2010

Se så her...

Så har yngste og jeg været ovre for at se vores nye lejlighed. Endelig kunne de finde tid til, at vi kom forbi... det har holdt hårdt, men nu har vi set den...

Jeg kender den godt, eller VI kender den godt, for vi har boet i en magen til før, men for ca. 10½ år siden. Så yngste kan slet ikke huske noget derfra, og jeg kan såmænd godt huske det, men det er nu rart alligevel at komme forbi... modsat vores nuværende lejlighed har de hvide plastikvinduer (vi har sorte), de har lysegråt træværk (vi har sort), de har helt lyse, næsten hvide døre (vi har mellemgrå), så alt i alt en meget lysere lejlighed.

Nu glæder vi os rigtig meget... jeg glæder mig til at få mit eget SOVEværelse, det har jeg også nu, men har kontor forneden og sover på en hems. Vi får dog ikke plads til at sidde i køkkenet og spise, men spise bordet kommer til at stå lige udenfor køkkendøren, så det gør ikke noget.
Yngste får et dejligt stort værelse, hun har ca. 7 kvm. nu, og får ca. 11-12 kvm. tror jeg... det glæder hun sig selvfølgelig rigtig meget til. Vi får også hems derovre, men på en anden måde. Det er lavet sådan at det samtidig skaber et loft i normal højde i stedet for helt op i kip. Yngste mener at det sagtens kunne gå hen og blive en ekstra hyggeplads for hende... ;-) nu må vi se...

Jeg køber hemsen, rullegardinerne, en spotskinne og en næsten ny opvaskemaskine med. Opvaskemaskinen er dog kun en 45 cm, men det er fint, køkkenet er nemlig ikke så stort.

Så nu skal der pakkes videre. Tiden i næste uge kommer til at gå ret stærkt, er jeg overbevist om. Vi har emeneuge på skolen, og så har min kollega og jeg bestemt skole-hjem samtale en af dagene... puha, ved godt hvad jeg skal lave de sidste 14 dage før vores flytning ;-)

Godt vejret ikke er i fuld sol, for så tror jeg nok jeg var blevet lidt træt af det... men dejligt at solen titter frem - ind i mellem - fuglene pipper i kor og alt springer ud... håber I har nydt fridagene, det har vi i hvert fald ;-)

fredag den 14. maj 2010

Rig på?...

Så er jeg sandelig blevet en sofa rigere, en tre-personers med chaiselong... nøj, hvor jeg glæder mig til at få den hjem, altså i vores nye hjem... de kommer og afleverer den fredag d. 28. maj, kan næsten ikke vente... den gamle hjørnesofa og et lille reol system kommer genbrugsen og henter i den sidste uge, så er der andre der kan få glæde af det, dejligt...

Har været i Herning for at handle hos Mit Bo, det ligger lige overfor Herning Centeret. God betjening, fornuftige priser, varen kørt til dørs, hvad mere kan jeg forlange? ;-)

søndag den 9. maj 2010

Det søde liv...

Da udsendelserne "Det søde liv" kørte i TV med Mette Blomsterberg er hun i en af udsendelserne på besøg i en forretning, hvor der bliver solgt alt til bagning m.m. Ser desværre ikke selv det afsnit, men har hørt om det. En forretning som vist skulle ligge i København et sted. Er der mon nogen der ved hvad den hedder og hvor den ligger?

Kunne være sjovt at besøge til sommer...

Morsdag...

Mine to søde piger har sørme også betænkt deres mor i dag ;-) mit kamera vil ikke affinde sig med batterierne i dag, så billeder kommer der først på i morgen... men inden sengen kalder vil jeg lige skrive om de tre smukke langstilkede mørkerøde roser med grønt ved og de to lækre chokolade-hjerter jeg fik af dem...
Roserne dufter så skønt, som kun roser kan gøre... og chokolade-hjerterne... ja, de skal nydes en dag hvor begge piger er hjemme til en dejlig kop the...

TUSINDE TAK søde piger...

Orange...

Så er én af sommerferiens udflugter arrangeret... pigerne og jeg tager en svip-tur til København med DSB Orange. Det er både nemt og billigt... yngste og jeg ligger på camping i Odense, hvor ældste støder til os i 4 dage. Vi smutter afsted på en dagstur til storstaden. Har boet derovre i nærheden af København i mine yngre dage, og elsker at komme derover. Det er desværre ikke så ofte turen bliver lagt den vej, men om sommeren tager vi altid en orange tur derover...
Billedet er lånt her

Note til mig selv...

Hold aldrig som i ALDRIG en bolle i hånden imens jeg skærer den over, med en god skarp brødkniv!

tirsdag den 4. maj 2010

Tiden iler...

Hold da lige op... vi pakker og pakker, og dagene flyver afsted. Dog nåede jeg da lige at holde lidt fødselsdag i fredags ;-)

Vi startede med morgenmad hos ældste, jeg skulle herefter køre hende til kæresten, hvis lillebror skulle konfirmeres. Til frokost inviterede jeg min søde veninde ud at spise, dejligt med både lækker mad og god snak. Mine forældre mente det var bedre vi spiste hos dem, så de inviterede på aftensmad, grillmad og god vin... ;-) min far gad ikke hoppe rundt mellem alle flyttekasserne... alt i alt en dejlig store bededag, fødselsdag, skønne gaver, gode snakke, dejlig mad og herlig vin ;-) kan man ønske sig mere, og så oven i købet på en fridag?

Jeg havde ønsket mig praktiske ting i år, og det fik jeg:

Håndklæder
Dækkeservietter
Top madras til min nye (brugte) seng
Låg til vand karaffel
2 x gavekort til tøjindkøb
Gavekort til et billede min ældste datter vil male til mig, når vi er flyttet
Icollage Icon
Penge
Fed vinprop optrækker ;-))

Så gode ting og sager, der "bare" er lagt videre ned i flyttekasser - men desto bedre er det om en måneds tid, at pakke det hele ud, en gang til ;-)

Tiden iler - vi iler med - vi pakker - vi arbejder - vi når konfirmationer - vi pakker lidt igen - hold da op det er et hektisk forår ;-)

Håber I nyder solens stråler derude ;-)