mandag den 27. september 2010

Hvordan gør jeg det?...

I gæve læsere - måske I ved det? Jeg har skiftet mailadresse fra en TDC adresse til en Free mail... godt så. Men hvordan får jeg ændret det herinde på bloggen, så hvis jeg kommenterer hos Jer, at jeg så også får alle mails fra det indlæg jeg har kommenteret på sendt til min nye mailadresse? Forvirret?

Kan I hjælpe mig? På forhånd tak ;-))

søndag den 26. september 2010

Forældredag...

I går var jeg til forældredag nede på yngstes efterskole. De havde blive-weekend, da det jo i dag har været Efterskolernes dag, altså alle efterskoler har haft åbent hus... så vi forældre var inviteret til en hyggedag, sammen med vores barn (unge)...

Programmet var tilrettelagt så der var lidt for enhver smag... da vi kom blev vi opdelt i 4 store grupper med ca. 100 i hver. Vi skulle blandt andet danse stenalderrock til nye toner, blandt andet "wakka-wakka" ;-) så skulle vi synge med to af skolens musiklærere, dernæst var der mulighed for at sidde stille og nye billeder fra den første tid på skolen og til sidst skulle vi have lidt historie undervisning ;-) skolen ligger meget tæt på Kongeåen, så der er en del dansk historie omkring skolen. Vi fik lidt historie omkring Magnusstenen og Modersmålet.

Det var et fantastisk flot sammensat program. Pludselig var formiddagen løbet afsted, og det var tid til frokost, og vi var altså et pænt stykke over 400, elever, forældre og lærere... sikke et arbejde de har haft i køkkenet inden vi kunne sætte os til en lækker frokost...

Efterfølgende havde de inviteret Rasmus Skov Borring. En ung og MEGET dygtig komponist, som spillede en masse dejlige sange fra vores danske sang-skat. Det var fællessang på et højt plan ;-) uha, hårene rejste sig flere gange, det var så godt... Jeg kendte ikke lige Rasmus Borring inden jeg kom ind på hans hjemmeside og på You Tube, det er ham og Per Kjærsgaard (begge er efterskole lærere, Rasmus meget ung lærer, og Per en lærer der har over 30 års erfaring fra efterskolelivet...) der har lavet sangen til efterskolerne sidste år til Landsstævnet 2009 i Holbæk... nåååå, ham ;-) dejlig sang... bare hør her smuk, smuk sang... stort at sidde sammen med så mange andre og synge så smukke sange. Helt igennem fantastisk og underholdende dag...

I går aftes var jeg så til en af mine veninders 40 års fødselsdag... puha, jeg var træt her til morgen, da jeg slog øjnene op ;-) nå, men jeg må jo sove når jeg bliver gammel, godt der er længe til...

Travl men dejlig weekend er overstået. Tiden løber afsted, og der er sørme kun 3 uger tilbage til efterårsferien... er det frækt at sige, at jeg glæder mig? ;-)

torsdag den 9. september 2010

Tja...

Så blev jeg færdig med at male stakittet (og desværre ikke uden at bade i malingen IGEN, rive mine arme som var de med i et bedre katte-slagsmål...) men det hele er blevet så fint og godt ;-) hvor er det altså en dejlig følelse. Når jeg åbner min terrassedør går jeg ud i min lille have med ny-anlagte fliser, nymalet stakit, ekstra opsat stakit og låge, nye små bede og gråt grus. Når jeg går ud af min fordør står der et fint nymalet stakit, gråt grus og to meget store murebaljer der bliver brugt som plantekrukker... ;-) det er blevet så fint... glæder mig til næste forår og sommer, hvor LIVET bare skal leves ude på min fine terrasse... ;-)

I dag har skolen haft idrætsdag. Vi tog på cykeltur med 3. og 4. årgang. I sidste weekend havde de ellers lovet stor regn over byen, men vejret har holdt. Det har godt nok blæst en del, men det har været tørvejr... regnen er så kommet, men hvad gør det, det kom først EFTER vi var kommet hjem igen... Det har været en super dejlig dag, med glade børn og dejlige kollegaer... kan man næsten ønske sig mere? MEN, i baghovedet ligger så desværre det, at til næste skoleår skal vores to skoler i byen lægges sammen. Begge skoler skal placeres på vores skole. Vi skal dog ikke lukke, men der vil komme til at ske fyringer... øv også... jeg kan ikke lade være med (ind i mellem) at tænker over, er det mon mig der ryger... hmmm. Nå, men vi prøver alle at slå koldt vand i blodet... men tanken kommer da ind i mellem, det gør den altså... og hvem kommer til at sidde i den nye ledelse? Vi har en FANTASTISK ledelse, vi kunne ikke ønske os et bedre team...

Håber I hygger Jer derude i regnen - her er alle radiatorer sat på fuld drøn, det er koldt i dag ;-))

søndag den 5. september 2010

Maler...

Nej, det bliver jeg aldrig... jeg malede mit stakit udvendigt i fredags, min far havde malet det indvendigt, jeg var nærmest lige så grøn som stakittet, fuldstændig revet på mine arme fordi hækken der står op af stakittet ikke mente der var plads til mig og min malerpensel, blå mærker på mine ben fordi hækkens grene er så kraftige ;-) jamen altså, mine arme ligner noget der har været med i et katte slagsmål... og så mangler jeg endda at få malet mit nye stakit udenfor min indgangsdør. Det er dog ikke så højt som det gamle omme i haven, der står IKKE en hæk i vejen, og jeg vil denne gang prøve om jeg kan undgå at tage et mindre bad i malingen ;-) jeg lover ingenting, men vil dog prøve om jeg kan se mindre forslået ud... ;-)

Èn ting er sikker, nej hvor pynter det meget, og hvor bliver det skønt til næste forår og sommer, at kunne sidde på terrassen og NYDE nymalet stakit, nyanlagt have, dejlige bede med ny flot klatrerose, clematis og en skøn havelampe der står i mit bed med et bloklys i, altsammen noget som jeg har fået i gave i sidste weekend... ;-) men heldigvis er der stadig mange gode dage her i efteråret...

Nyd søndagen derude ;-)

Jeg forstår...

... simpelthen ikke, at fordi man er ung, holder indflytterfest for 20-30 kammerater i en lille ungdomsbolig, at udenomsarealerne så skal flyde med glasskår og dåser. Det er så én ting. Det blev fejet op, da de unge mennesker et godt stykke op ad dagen vågnede op. Fint nok med det. Men at de for fanden skal øve hærværk på to lamper vi har stående på vores sti-system, det går over min forstand... og hvis ikke en af os naboer melder det til kontoret på mandag, ja, så er der kun én der betaler, nemlig afdelingen... det synes jeg bare ikke er rimeligt... øv også...