torsdag den 15. oktober 2009

Fortsættelse af farven turkis...

Så fik jeg endelig taget billeder af ting i mit hjem, med farven turkis... det viste sig af noget af en opgave ;-) jeg har åbenbart ikke ret meget i den farve. Det er ellers en dejlig farve, men åbenbart ikke en jeg har beskæftiget med specielt meget med...

Men nu er det gjort, og det kom til, at se således ud...



Øverst til venstre er der en lille Tupperware bøtte med turkis farvet låg.


Foroven i midten er der et turkisfarvet penalhus, som yngste farvelagde i børnehaven, da jeg skulle til, at starte på VUC for år tilbage, helt præcist i 2000.


Øverst til højre er en Lego magnetklods i turkis. De hænger på vores køleskab.


Det store billede i midten er mit turkise tørklæde, som jeg købte sammen med en magen til i sort, som jeg brugte til yngstes konfirmation i april i år.


Forneden til venstre er en turkis kuvert. Hver af mine piger fik en kuvert, den sidste jul mine farforældre levede, hver med 50 kr. i. Eller det vil sige, alle børnebørn og oldebørn fik en kuvert... Pengene og kortet ligger stadig i kuverterne. Det er en gammel 50 kr. seddel...


Det midterste billede forneden er en sjov keramikskål på en slags "løvefødder", som en tidligere kollega der også er keramiker har lavet. I øjeblikket er der små karameller i den.


Det sidste billede er af total yndlingstheen... den turkise Kusmi the. Prince Wladimir ;-)

Det var det... måtte i skuffer og skabe, men det var sjovt. Ved simpelthen ikke hvem der ikke har prøvet udfordringen... så I må tage kampen op, hvis I vil... farven denne gang kunne jo være... hmmmm... BRUN ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar