onsdag den 29. april 2009

Tjaaa...

Tjaaa... hvad venter jeg egentlig på?

Har haft sådan en underlig fornemmelse i et par dage - ved ikke lige, om hele mit "system" er ved at falde sammen, eller måske bare er ved at falde på plads... trætheden er forsvundet igen - heldigvis... men har desværre været afløst af den ondeste hovedpine i går og i dag... nu er den heldigvis lettet...

Har været i byen i dag, for at få skiftet mine brilleglas til de rigtige... ja, har såmænd nye briller, men de har sat de forkerte glas i... betyder det noget, blev jeg spurgt om? Øhhhh - JA, det betyder noget...

Nå, men fik lige brugt penge på solbriller - med styrke... glæder mig rigtig meget til at få dem. Synes jeg er blevet mere og mere sart overfor lys og især sollys - her på mine ældre dage... der må gerne grines... Får dem om 10 - 12 dage... synes selv det er et fedt stel, og det er første gang jeg skal have et ekstra sæt briller med solglas i - har kun haft sådan nogle "forhæng"... så der bliver lidt spændende, om jeg nu synes det er ok, eller en pestillens at skulle skifte hele tiden...

På jobbet går det med 180 km i timen... vi har travlt. Elevplanerne skal til at skrives, små tests skal foretages... Vi har et par stykker der har rundet, et ægtepar der har været gift i 25 år - altsammen noget der bliver fejret, det er rigtig hyggeligt, men dog noget der skal afsættes tid til.
Vores nye skemaer for næste skoleår, skulle gerne snart være på trapperne... det er altid spændende at se, om man nu har fået det man gerne vil have...

Nå, men mine hunde trænger vist i den grad til at blive luftet - må vist hellere lette mig...

Håber i nyder det dejlige vejr, og det der er tilbage af onsdag aften...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar