lørdag den 25. april 2009
Kon4mation 19. april 2009...
Konfirmationsdagen startede kl. 0600, for konfirmanden og mor... hun skulle til frisør kl. 0700. Det er næsten lige om hjørnet, så hun blev gelejdet derind, og jeg smuttede hjem igen... kun godt lige bruge en lille time for mig selv. Havde kun nået at være i bad og tørre håret let. Så jeg kunne nå, at få sat håret, lagt make-up og komme i tøjet, inden hun igen skulle hentes...
Da hun kom hjem igen, fra frisørbesøget, fik jeg hende hjulpet i tøjet - ikke nemt, når håret var smukt sat og make-uppen lagt ;-)) men det gik...
Mormor og morfar ville komme ca. kl. 0900, da de havde en lille gave til hende. Gaven var en hvid salmebog med guldtryk. Hendes navn, dato samt tro, håb og kærligheds symbolet. Samtidig fik hun et fint lille hvidt lommetørklæde i stof, som min mormor har haft. Så det er meget gammelt...
Vi kørte til kirken, i god tid, da ingen af os rigtig kunne vente mere. Tror nu nok, at sommerfuglene var størst hos den kommende konfirmand...
Selve konfirmationen var selvfølgelig traditionel og højtidelig, men sangene var af den nyere version, som konfirmanderne i fællesskab havde valgt, kun én havde præsten valgt. Talen som han holdt, var rettet mod de unge mennesker. Derfor gik meget af det "tunge og højtidelige" af selve prædiken. Han er en frisk præst på 40 år, som bare har forstået at tackle de unge... kirken gav blandt andet en gave til konfirmanderne... et hold kæft bolche - så måtte de selv bestemme, om de ville tage det bogstaveligt... ;-)) inde i bolchet var der forskellige ord som, kærlighed, tillid, tro, håb oma. I Cathrines stod der TILLID - som præsten afrundede talen med at sige, at det jo var store ord, der blev lagt i deres mund...
Stor var overraskelsen, da hun kom ud fra kirken - hendes onkel, min storebror, havde lånt en 49 år gammel Cadillac... den skulle hun fragtes i fra kirken, og om til spisestedet... det var stort... (senere på eftermiddagen - blev der øvet hærværk mod bilen, så den fik smadret bagruden, stenslag mod forruden og ridser i lakken - øv!)
Vi var ikke så mange gæster, men sikke en dag vi havde. Smukt vejr, glade gæster, flotte gaver, mange penge, rigtig mange roser, og 6 sange... så dagen kunne ikke have været bedre... konfirmanden selv var helt oppe i skyerne... hun var glad og tilfreds. Blev rigtig glad for alle gaver, kuverter og sange... gik til og fra bordet, som det nu passede sig. Hyggede sig med sin kusine og fætter samt de par børn der også var med... nød det gode vejr, og få taget billeder ved den fine bil...
Cathrine havde skrevet en sang til os - den var rigtig fin... men stor var overraskelsen, da vi fandt ud af, at hun havde skrevet en tale til os. En til mor, en til far, en til storesøster, en til mormor/morfar og en til farmor/farfar... det billede hvor hun står med et sort stykke karton med en lyserødt "m" på, er min tale. Sådan havde hun lavet dem allesammen, så vi havde vores begyndelses bogstav på det sorte. Der var ikke et øje tørt - det var så fint og flot skrevet... hun var så hudløs ærlig i sine taler, så det ikke kunne have været skrevet flottere og smukkere... alle troede jeg havde hjulpet hende, men det har jeg ikke, jeg anede intet om det... hun havde helt selv skrevet det. Havde fået en voksen på skolen til at se efter, om det hang fint nok sammen, ellers havde hun lavet det hele selv... er SÅ stolt af hende... hende den lille, til tider møg frække teenager, sikke store ord hun kan ;-)) elsker hende overalt på jorden... <3
Blå mandag blev fejret i Esbjerg - sikke en dag... helt på egen hånd... det sker ikke så ofte... dagen blev afsluttet nede på Tobakken med alkohol frit diskotek... det var stort ;-))
Hun er klar til at gøre det om - synes selv det var en fantastisk dag...
Lægger lidt billeder ind nu, har ikke fået alle fra min kammerat endnu - så der kommer lidt flere en af dagene... det nederste billede står hun sammen med sin storesøster...
Arkiveret under:
Konfirmation
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor er hun smuk Kirsten. Kan forestille mig, at der har været rørte tårer over hendes taler. Det er bare så fantastisk når de unge overrasker os :o)
SvarSletEndnu engang tillykke med hende.
Hvor lyder det bare som en god dag . jeg kan huske, at min konfirmation var en stor dag . jeg er ikke i tvivl om, at din datter havde det på samme måde. Hvor er det flot, at hun holdt tale - og superfedt at onkelen pg morfar og mormor også er engageret i forberedelserne.
SvarSletTillykke med konfirmanten. Sikke en flot pige hun er.
SvarSletDet må have været virkelig stort med talerne, og noget af en overraskelse. Kan godt forstå at i fik fugtige øjne.
KH Maria.
Sikke nogle fine billeder - og hvor er hun køn og glad at se på :)
SvarSletDet lyder som en fantastisk dag I havde :o)