fredag den 6. november 2009

Fredag...

Så blev det endelig weekend... de sidste par uger, denne incl. har indeholdt så mange møder, så jeg synes næsten ikke, at der har været andet... det er lige i overkanten, i øjeblikket...

I dag har jeg købt min første JULEGAVE, ved godt det er tidligt. Men tilbuddet var der, så slog jeg altså til, selvom der er længe til jul endnu. Min svigersøn blev den første, jeg skulle købe gave til i år ;-)

Yngste er kørt afsted til FDF musiklejr. De skal øve sig hele weekenden, så de er klar til alle koncerterne de skal spille, her i den kommende juletid. De står bla. på torvet i byen og spiller. De spiller til juleoptoget både i byen de hører til, men også her i vores by. Så julemelodierne skal lige trænes igen... blev stående en halv times tid, for at lytte til dem. Det er ikke kun fordi hun spiller i orkesteret, men for pokker hvor er de dygtige ;-) nogle af melodier er så smukke, at hårene rejser sig.

Ved ikke rigtig om det er alderen der begynder at "drille"... men kan sagtens få tårer i øjnene, når jeg hører en smuk melodi, eller jeg ser noget i TV. Hvis jeg tænker over det, er det nok efter, at jeg i sin tid fik børnene, hvor mit hjerte meget nemmere løber over ;-)

Den sidste skoledag før juleferien, er vi altid i kirke. Det er så hyggeligt, og en rigtig smuk tradition, synes jeg. Der har jeg også svært ved, ikke at få tårer i øjnene. Til konfirmationer, hvor de kommer gående ind sammen med præsten... så er den gal igen. Til bryllupper. Til... ja, der er faktisk mange ting, der kan røre mig...

Tilbage til virkeligheden ;-) yngste er afsted. Ældste skal arbejde lørdag og søndag. Jeg skal HYGGE mig, skal jeg...

Håber I alle får en rigtig dejlig weekend derude, i det kolde efterårsvejr...

4 kommentarer:

  1. Og en rigtig dejlig weekend til dig :)
    Og her kan jeg også tude til alle slags lejligheder ;)

    SvarSlet
  2. Bliver også meget berørt af at være i en kirke, børn der synger osv. Måske fordi jeg er mere eftertænksom i dag end for 20 år siden.

    God weekend.

    SvarSlet
  3. Jeg begyndte at blive rørt over de mindste ting, da jeg ventede min ældste. Og det holder tilsyneladende ikke op.
    Måske er det fordi vi får udløst nogle beskytter-hormoner?
    Vi er også i kirke sidste dag inden juleferien, men der har jeg altid så travlt med en eller anden lille dampende fætter, som ikke formår at sidde stille de tyve minutter det varer. Så der er der ikke plads til tårer.
    Men så juleaften! Dér tager jeg revanche ;o)

    Dejlig weekend til dig.

    SvarSlet
  4. Frederikke - synes også jeg har det sådan, måske ikke altid, men meget ofte ;-)

    Fru E - ja, det lyder meget fornuftigt, at vi dog trods alt, bliver mere eftertænksomme med alderen...

    Mette B - det der får tårerne frem sidste skoledag før jul, er egentlig, at der er lavet en lille minisang, som vi går ud til. Vi tager alle hinandens hænder og går i samlet trop ud af kirken, i mens vi synger sangen... det er bare så specielt ;-)

    SvarSlet