fredag den 26. juni 2009

Ferie - sådan...


Så er der dømt så meget ferie, at jeg faktisk ikke lige har opdaget det endnu, eller snarere vænnet mig til det...

Vi afslutter på en rigtig god måde. Vi får sagt farvel til børnene, der har kort dag. Lærere og pædagoger mødes så og får sagt "officielt" god sommerferie til hinanden. Vi synger, skolelederen siger lidt, vi får sagt farvel til dem, der ikke dukker op igen, efter ferien. Så alt i alt en god måde, at sige på gensyn til august igen...

Efter det mere officielle, har vi kunnet melde os til sommerferie-frokosten. Vi betaler selv og vi skiftes til, at stå for vores fest arrangementer. Så i år, kunne jeg sidde og nyde det, dejligt...

Jeg gik nu ikke så sent hjem, skal have yngste afsted i morgen på en uges FDF lejr, så der var lige lidt der skulle klares, inden butikkerne lukkede... tror vi nåede det hele...

Glæder mig rigtig meget til en dejlig lang ferie - skal dog på skolen et par dage eller tre, i næste uge. Har lavet lidt aftaler deroppe, med et par kollegaer. En dag til mig selv, bliver det også til. Jeg når noget mere, når jeg sidder deroppe, for så går jeg ikke fra og til, hele tiden...

Håber i alle får en dejlig sommer - vejrudsigten er med os, endnu...

1 kommentar:

  1. Rigtig god ferie Kirsten, håber vejret bliver fantastisk og du kan nyde alle dine fridage :o)

    SvarSlet