Ja, gid jeg kunne sige, at det var mig der skulle derover... men det er yngste... heldige hende ;-)
Her til aften lå der en mail i forældreintra, fra forældrerådet i hendes klasse. De var kommet i besiddelse af meget billige billetter til London i en forlænget weekend, fra torsdag aften til søndag morgen, midt i marts. Samme weekend som ældste skal flytte... og samme weekend som yngste skulle have været afsted på et musikkursus med FDF, som kun foregår den ene gang om året... uha, den var svær. For hun vil så gerne det hele... men det er jo en umulighed. Tårerne har desværre været mange, her til aften. For hvad skulle hun vælge. Alle de søde FDF venner hun har fundet sig gennem årene? Kammeraterne fra klassen? De går i 8. klasse, og spredes snart for mange vinde. Flere skal afsted på efterskole i 9. klasse, og forlader derved skolen. De sidste måneder skulle gerne gå godt og positivt. Bliver hun hjemme fra sådan en tur, er hun ikke med i snakkene i de næste mange uger, og alt det fede de har oplevet derovre. Det har været rigtig svært for hende. Men som ældste og jeg sagde til hende - selvom hun kiggede på os som om vi kom fra en fremmed planet - at, hun jo kommer på det store efterårskursus i efterårsferien og kommer afsted på elevstævne næste år, og denne London tur jo aldrig kommer igen, ja, så har det været en rigtig svær beslutning for hende...
MEN, hun har bestemt sig, og tager afsted med klassen. Dejligt for hende, men det gør ondt i mit moder-hjerte når jeg kan se, at tårerne har gjort hende så ondt... øv også... ved godt, at hun vil komme igennem mange forhindringer i livet fremover, men ville så gerne - i visse situationer - kunne glatte vejen for hende...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar