Jeg har holdt vinterferie i denne uge, sammen med ældste. Yngste tog til deres far i lørdags og kommer hjem igen i morgen, til frokosttid.
Jeg/vi havde et hav af planer for ugen, men må med ærligt hjerte sige, at vi ikke har nået ret mange af dem. Men vi har så til gengæld hygget os, snakket, grinet, pjattet, set tv længe om aftenen, sovet længe, siddet stille sammen, kørt ture, handlet, gået ture, og alt muligt der ind i mellem. Vi har snakket om, at det er - ikke sidste gang - men sidste gang inden hun flytter, at vi har vinterferie sådan sammen, som vi har haft i år. Næste år, er yngste hjemme, ældste er måske flyttet sammen med kæresten, og ingenting er højst sandsynligt som det har været i år ;-) derfor klager vi ikke over alt det vi IKKE nåede i denne uge. Vi har hygget har vi, det skal der altså være plads til, selvom der er en flytning om kort tid...
Nogen gange er nærvær det vigtigste, god du har øje for det..
SvarSletMette Lykke - ja, lige præcis... vi skal huske, at huske hinanden i hverdagen ;-)
SvarSlet