fredag den 26. februar 2010

Bio...

Billedet lånt fra nettet...


Pigerne og jeg selv har været i bio... det er ellers ikke så ofte det sker, for synes ærlig talt, at billetterne er ved at være dyre. Vi valgte filmen AVATAR, dog ikke i 3D, som mange har snakket rigtig godt om. Jeg havde billetter til Kolding Bio så derfor blev det der... det er en helaftensfilm, men hold op den optog os alle tre. En fantastisk film, der ikke - efter vores mening - kun er små grønne (blå) mænd og damer... filmen varede næsten 3 timer, og jeg tror, at jeg så på uret 2 gange, ellers var øjne og ører rettet mod lærredet.

Salen vi sad i er ikke speciel stor, men sikke en oplevelse. Lyden gjorde rigtig meget af oplevelsen. Det tordnede derud af, gulvet virkede til tider som om det rungede, det gjorde det egentlig også, for bassen var så høj, at det føltes som en kæmpe rumlen i fødderne ;-) meget speciel oplevelse... kan klart anbefale filmen, også selvom man ikke er til små blå ;-)

Fed oplevelse...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar