lørdag den 12. september 2009

Juhuuu... weekend...

Så gik startskuddet til weekenden... jeg har såmænd allerede været godt i gang med alle mine planer...

I går aftes var jeg ude for at hjælpe en god bekendt. Hun stod i køkkenet til yngste datters konfirmation her i april i år, så nu var det "pay-back-time" ;-) hendes yngste er netop blevet 18 år, så der skulle holdes familiefest. Jeg og en nabo stod i køkkenet fra kl. 1700 til omkring midnat. Køre hjem, gå med hundene og på hovedet i seng.

Dagen i dag har været bestemt for længe siden... i sommer skulle jeg have været på tur med 3 piger, jeg lærte at kende sidste sommer. Jeg havde taget ekstra arbejde, for at tjene ekstra til mine trælse studielån ;-). Dagen blev aflyst, så nu skal det være. Vi tager en smut i Legoland og spiser sammen derude, inden vi tager hver til sit igen... rigtig søde piger/kvinder, men kunne så godt bruge dagen hjemme...

I morgen formiddag kl. 0930 kommer ældstes mødregruppe - jo, jo, de unge mennesker bliver 21 år i år, så vi har da kendt hinanden i en del år... vi har det så hyggeligt sammen. Vi startede jo i sin tid med store maver på. Så var det os mødre med ungerne. På et tidspunkt blev vi enige om, at mændene kunne komme med på "prøve". Det gig så godt, så det har det så været i mange år. Jeg blev så skilt, så nu er vi 3 mødre og 2 mænd tilbage. UDEN BØRN... og vi har det rigtig hyggeligt sammen. Vi klarer verdens-situationen og får vendt rigtig meget de gange vi mødes. Vi ses ca. hver anden/tredie måned, og kunne ikke tænke os andet...

Begge piger er ude af hjemmet...

Ældste er taget til kæresten. Yngste er taget på FDF Seniorfestival på Kongeådalens Efterskole. Hun har glædet sig i lang tid, og kunne næsten ikke få dagen til at gå i går... en masse mennesker, omkring 1200 tilmeldte. God musik og stemning. Anna David skulle på scenen i aften... så det er vist fest og ballade... Ingen problemer med, at sende hende afsted. Det hele er alkoholfrit, så jeg er rolig. Der er også voksne med, fra hendes kreds. Og vejret er heldigvis med dem...

God weekend derude - hvad end dagene byder på...

4 kommentarer:

  1. Herligt at I stadig holder sammen i mødregruppen efter så mange år. De mødregrupper jeg gik holdt ikke så længe, men det var ok for mig.

    Til gengæld ser jeg stadig én af pigerne jeg gik til fødselsforberedelse med da vi ventede vores ældste børn, som nu bliver 16. Og det er Septemberliv :-) Fedt når sådanne relationer bliver til livslange venskaber.

    Knus og god weekend.

    SvarSlet
  2. Her skal der bare slappes af, efter min øv dag igår. Jeg skal strikke og hygge ganske enkelt.

    Min egen mødregruppe kører på 15. år,men jeg har ikke deltaget den sidste tid, nok mest fordi vi har bevæget os for langt i hver sin retning.

    Jeg ønsker dig en god weekend og forstår egentlig godt at du også gerne bare ville være hjemme. Det han man brug for også.

    Kærlig hilsen
    Henriette :-))

    SvarSlet
  3. Det lyder rigtig hyggelig med en mødregruppe, som stadig mødes efter så mange år, og har det hyggeligt sammen. Da min datter blev født i 1972 var der desværre ikke noget, som hed mødregruppe.
    Det er noget af et travlt program du har i denne weekend.
    Knus
    Manna

    SvarSlet
  4. Fru E - ja, det er lidt sjovt når venskaber varer ved... min yngste datters mødregruppe fungerer heller ikke. Ikke fordi vi ikke kan snakke sammen, der var bare så mange dårlige undskyldninger til sidst, for ikke at mødes... så det ebbede stille ud...

    Henriette - ja, vi er også meget forskellige, men lader hinanden være det, og det tror jeg er vigtigt, hvis vi skal kunne snakke "fanden et øre af", selv efter så mange år ;-)

    Manna - nej, det er nok lidt mere "ny-modens pjat" det med mødregrupper ;-) det er nu meget hyggeligt, vi bestemmer hvor ofte vi vil ses, og hvor meget vi gør ud af det... og vi er meget kloge når vi er sammen, vi ordner i hvert fald verdens-situationen op til flere gange...

    SvarSlet