torsdag den 9. september 2010

Tja...

Så blev jeg færdig med at male stakittet (og desværre ikke uden at bade i malingen IGEN, rive mine arme som var de med i et bedre katte-slagsmål...) men det hele er blevet så fint og godt ;-) hvor er det altså en dejlig følelse. Når jeg åbner min terrassedør går jeg ud i min lille have med ny-anlagte fliser, nymalet stakit, ekstra opsat stakit og låge, nye små bede og gråt grus. Når jeg går ud af min fordør står der et fint nymalet stakit, gråt grus og to meget store murebaljer der bliver brugt som plantekrukker... ;-) det er blevet så fint... glæder mig til næste forår og sommer, hvor LIVET bare skal leves ude på min fine terrasse... ;-)

I dag har skolen haft idrætsdag. Vi tog på cykeltur med 3. og 4. årgang. I sidste weekend havde de ellers lovet stor regn over byen, men vejret har holdt. Det har godt nok blæst en del, men det har været tørvejr... regnen er så kommet, men hvad gør det, det kom først EFTER vi var kommet hjem igen... Det har været en super dejlig dag, med glade børn og dejlige kollegaer... kan man næsten ønske sig mere? MEN, i baghovedet ligger så desværre det, at til næste skoleår skal vores to skoler i byen lægges sammen. Begge skoler skal placeres på vores skole. Vi skal dog ikke lukke, men der vil komme til at ske fyringer... øv også... jeg kan ikke lade være med (ind i mellem) at tænker over, er det mon mig der ryger... hmmm. Nå, men vi prøver alle at slå koldt vand i blodet... men tanken kommer da ind i mellem, det gør den altså... og hvem kommer til at sidde i den nye ledelse? Vi har en FANTASTISK ledelse, vi kunne ikke ønske os et bedre team...

Håber I hygger Jer derude i regnen - her er alle radiatorer sat på fuld drøn, det er koldt i dag ;-))

4 kommentarer:

  1. Det er grusomt med de fyringstrusler over hovedet. Vi har også fyringer i vente på min skole. Så fortvivlende.

    SvarSlet
  2. Eva - ja, det tager desværre en lille grad af arbejdsglæden... for jeg kan mærke, at jeg begynder at tænke i andre baner, altså skal jeg blive og se? Skal jeg søge andre græsgange? Skal jeg gå tilbage til mit tidligere erhverv?...

    SvarSlet
  3. Hej Kirsten.
    Hvis du skal finde det lilla fra Greengate skal du prøve hos Gabrielles.dk eller hos emilyrose.dk.
    Jeg ved emilyrose får det, da hun har lagt det på, men endnu ikke fået det på lager.
    Men skriv til hende, så kan hun fortælle dig hvornår der kommer på lager.
    Hun er rigtig sød.
    Håber du får fat i det.
    Knus Susi

    SvarSlet
  4. Hej Susi - tak for hjælpen, har allerede været inde at kigge på begge sider ;-)

    SvarSlet