søndag den 7. november 2010
I hate it...
Men for at komme tilbage til det jeg seriøst hader... jeg har intet imod at køre i mørke, men når jeg kører nedad mod efterskolen kommer jeg igennem en del skovområder, og det er næsten hundrede procent sikkert at der står et dyr inde i skovbrynet eller ude midt på vejen... jamen jeg får altså et chok hver gang, selvom jeg udemærket ved hvilke strækninger jeg skal passe på... puha, ville hade at komme til at køre et dyr ned. Jeg sænker farten og er bare super årvågen, men der kan jo altså pludselig en dag bare stå et dyr lige foran bilen... når jeg kommer væk fra de områder hvor chancen er størst for at møde et dyr, kan jeg mærke jeg igen kan sænke skuldrene... jeg hader det... heldigvis mødte jeg ingen dyr her til aften...
søndag den 5. september 2010
Jeg forstår...
tirsdag den 24. august 2010
Savn...
Hun var hjemme i weekenden. Hun var helt vildt træt fredag, da vi hentede hende. Hun fik sovet, og var rimelig frisk igen lørdag, godt op af formiddagen... hun havde følt det var rigtig svært de to første dage, og havde tænkt flere gange, at det var helt forkert det hun havde sagt ja til. Men så var det vendt, så det er jo dejligt. Hun kunne faktisk ikke komme hurtigt nok tilbage på skolen om søndagen.
Hun kommer hjem igen i den kommende weekend, hun har fødselsdag på lørdag hvor vi får lidt gæster. Hun holder som regel fødselsdag med min mor, da hun har 2 dage efter yngste. Jeg havde faktisk terminsdag på min mors fødselsdag ;-) men så ser jeg hende nok ikke de næste par weekender. Den første weekend er der kano-weekend, det bliver hun helt sikkert til. Weekenden efter igen ved jeg ikke helt præcist hvad der kommer til at foregå, men tror også hun bliver der.
Hun er i hvert fald faldet til - hvor er det skønt ;-) så er er det jo også lige meget, at jeg savner hende (stadig på den gode måde) hvis bare hun har det godt...
søndag den 18. juli 2010
Hvordan...
Ud at se med DSB...
Turen derovre gik med "almindeligt" snakkende mennesker... men turen hjemad, kl. ca. 2200 foregik med 2-3 familier i nærheden af os - en helt fyldt togvogn skal det lige siges - hvor en far og hans teenage datter højlydt diskuterer om hvorvidt deres hvalp på ca. 1 år er ordentlig opdraget, hvorfor hun ikke går med den uden snor i haven, hvorfor mon det kun er faderen der kan kalde hunden til sig, hvor mange gange hun har løbet efter hunden, hvor meget hun egentlig skal gå med den OG EN HELT masse andet - for os - fuldstændigt unødvendige oplysninger af få, omkring deres familiære forhold, hvordan de passer deres hund osv. Tænker bare lidt ved mig selv, at vi en gang i mellem skal tænke meget over, hvor højt vi snakker, hvor meget vi snakker om, både når det gælder face-to-face, men så sandelig også når vi tager mobilen i en fyldt bus eller i et fyldt tog...
Har nu før hørt "folk" snakke om meget sjove ting, men synes måske at det var lige i overkanten, at man som fuldstændig udeforstående næsten skal sidde og krumme tæer over folks snakken... jeg har faktisk for år tilbage, gået og handlet nede i den lokale, hvor jeg gik bagefter en mand.... i lang tid tænkte jeg, at han måske var lidt sjov, for han gik og snakkede med sig selv om alle varerne han lagde i indkøbsvognen. Men det viste sig så, at han gik og snakkede med - konen - tror jeg det må have været, for alt hvad han kiggede på og lagde i vognen blev sagt til vedkommende i den anden ende, og så blev han sendt videre rundt i butikken ;-) det var næsten som skjult kamera... ;-))
søndag den 9. maj 2010
Note til mig selv...
fredag den 12. februar 2010
Go´ dag...
Da jeg havde lagt røret gik der ikke 5 minutter, så ringede mobilen igen. Det var nede fra kontoret, der bare lige ville informere om, at der faktisk var en lejlighed mere der kunne blive min. Også i et kvarter jeg har eftersøgt i. Ulempen ved den sidste er bare, at jeg ikke sparer så meget som jeg gerne skulle gøre, ved at flytte. Men nr. 2 er også interessant ;-) det er en 4-værelses hvor den første er en 3´er. Det er en 1-plans lejlighed, gårdhavehuse. Nyere køkken og badeværelse. MEN jeg er nødt til, at tænke økonomisk, øv også, men det kan ikke hjælpe noget og SLET IKKE diskuteres. Så det bliver den første, og glæder mig til at flytte. Går meget ofte forbi lejlighederne, når jeg går tur med hundene, og føler at her kunne jeg og yngste helt sikkert godt falde til...
Ældste flytter om præcis en måned. Så har jeg 2½ måned til at pakke i. Det bliver så godt... nu er der god tid til, at hjælpe hende godt på vej, så starter jeg, eller det vil sige, jeg kan nok lige så godt gå i gang med grov-sorteringen... for der er MEGET. Vi har boet i denne lejlighed over 10 år, og jeg er en ret god samler. Hmmmm, mon jeg har det fra min familie? JA, DET HAR JEG. Min farfar og farmor var store samlere, min far ligeså og han FORSTÅR simpelthen ikke, hvorfor jeg ikke bare rydder op og smider ud... ja, ja godt med ham ;-)
Jeg er lige startet min vinterferie i dag, det var dejligt, så klager ikke... nyder det gode vejr der har været de sidste par dage. Men ØNSKER mig noget forår, søde små forårsblomster der pibler op ad jorden, og at jeg bare kunne se asfalten på vores veje og stier... meget fromme ønsker, synes jeg selv...
Ha´ en god weekend derude og vinterferie, hvis også du er så heldig, at være startet den i dag...
onsdag den 27. januar 2010
London tur/retur...
Her til aften lå der en mail i forældreintra, fra forældrerådet i hendes klasse. De var kommet i besiddelse af meget billige billetter til London i en forlænget weekend, fra torsdag aften til søndag morgen, midt i marts. Samme weekend som ældste skal flytte... og samme weekend som yngste skulle have været afsted på et musikkursus med FDF, som kun foregår den ene gang om året... uha, den var svær. For hun vil så gerne det hele... men det er jo en umulighed. Tårerne har desværre været mange, her til aften. For hvad skulle hun vælge. Alle de søde FDF venner hun har fundet sig gennem årene? Kammeraterne fra klassen? De går i 8. klasse, og spredes snart for mange vinde. Flere skal afsted på efterskole i 9. klasse, og forlader derved skolen. De sidste måneder skulle gerne gå godt og positivt. Bliver hun hjemme fra sådan en tur, er hun ikke med i snakkene i de næste mange uger, og alt det fede de har oplevet derovre. Det har været rigtig svært for hende. Men som ældste og jeg sagde til hende - selvom hun kiggede på os som om vi kom fra en fremmed planet - at, hun jo kommer på det store efterårskursus i efterårsferien og kommer afsted på elevstævne næste år, og denne London tur jo aldrig kommer igen, ja, så har det været en rigtig svær beslutning for hende...
MEN, hun har bestemt sig, og tager afsted med klassen. Dejligt for hende, men det gør ondt i mit moder-hjerte når jeg kan se, at tårerne har gjort hende så ondt... øv også... ved godt, at hun vil komme igennem mange forhindringer i livet fremover, men ville så gerne - i visse situationer - kunne glatte vejen for hende...
onsdag den 30. december 2009
Nyt år...
- Min bror og svigerinde havde sølvbryllup d. 21. januar.
- Svigerinden fyldte 50 år d. 11. april.
- Yngste holdt konfirmation d. 19. april.
- Familieweekend - ca. 30 "mand" i maj måned.
- Veninden blev færdig som pædagog i juni måned.
- Min far fyldte 75 år d. 31. juli.
Det var vist bare nogle af de lidt større ting, der skete for vores familie... så er der jo alt det "løse" ;-)
Næste år bringer hverken runde fødselsdage, eller konfirmationer... ikke for mit vedkommende. Men mine unger tager til fætterens konfirmation. Ældste har faktisk 4 konfirmationer og et sølvbryllup i kærestens familie, så der er lige et par fester...
Ellers er det året, hvor jeg førte min 1. klasse op i 2. klasse, og dermed kom jeg tilbage fra sommerferien til en klasse, som var velkendt. Vi holdte, rent vejrmæssigt, efterårsferie i sommerferien... vi var i Skagen, og vejret var bestemt ikke med os... tankerne er rigtig meget henimod en flytning. Jeg synes det er for dyrt, at bo hvor vi bor. Så enten skal jeg flytte i en mindre lejlighed i vores eget område, eller flytte til noget billigere, i ca. samme størrelse, bare et andet sted i byen. Allerhelst vil jeg så gerne leje et hus, det kunne være så fedt... men det er ikke lige huse til udlejning, der står allerflest af, rundt omkring. Jeg er villig til at flytte fra byen, måske til nabobyen, hvor yngste også går til FDF og musik inde, så er det nemmere for hende selv, at transportere sig til de forskellige aktiviteter... men nu må vi se... skal have snakket med boligforeningen igen her i det nye år. Skal ligeledes have snakket med en boligforening i nabobyen... så intet er udelukket, men hold op tankerne kredser meget... ;-)
Jeg har nydt de her jule-fridage. Men de er bare løbet afsted, men sådan er det jo ofte, når man hygger sig og har det rart, løber tiden ofte afsted.
Jeg har ingen af ungerne hjemme nytårsaften - det bliver lidt underligt, da ældste ikke har været hos sin far i flere år, men hun tager til kæresten om lidt. Yngste er taget til sin far, de kører til deres farmor og farfar, for at fejre nytåret...
Håber I alle kommer rigtig godt og sikkert ind i det nye år... Pas godt på hinanden derude...
fredag den 16. oktober 2009
Trist...
Ved godt, der er mange ude i den store verden, der hver dag forsvinder, bliver mishandlet, mishandler, har ondt, gør ondt, bare har det dårligt... men det bliver bare så pokkers nærværende... trist... håber de snart finder den person der har gjort ugerningen...