Yngste blev afleveret lørdag aften hos far, de skulle køre meget tidligt søndag morgen, til Hamborg, hvor de flyver ud fra, til Tyrkiet. 14 dage sydpå - i deres egen lejlighed. Swimmingpool nedenfor komplekset. Den lokale købmand rundt om hjørnet - det er da også sommer der vil noget...
Ja, så sidder mor her alene - eller det gør jeg jo så ikke.... Har 2 hunde der holder mig i gang, i hvert fald med motionen. Så har jeg mit kontor/soveværelse der trænger til oprydning. Har simpelthen ikke kunnet tage mig sammen før nu, det har været så varmt. Det store vindue derinde vender mod øst - morgensolen - det lille vender mod vest - aftensolen. Så hele dagen igennem har der været stegende hedt derinde, og ingen energi får man, når man åbner døren... så nu hvor regnen er kommet, og temperaturen har fået et hak nedad, mod mere menneskevenlige grader, så kommer jeg i gang...

Lige nu glæder jeg mig faktisk til at komme i gang - det trænger...
Fredag tager jeg på marked med en veninde - ikke for at købe denne gang - jo måske også ;-) men for at have en lille bod... skal se om jeg ikke kan få solgt noget af alt det gode, der bare ligger og fylder...
Håber i alle nyder sommeren - på den ene eller anden måde...



