Viser opslag med etiketten Regn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Regn. Vis alle opslag

mandag den 24. august 2009

Jeg lever...

Ja, jeg er her altså endnu... har været nede på så svagt et våge-blus, at jeg næsten har været væk ;-) og dog... jeg har læst næsten hver dag, på alle de blogs jeg følger med i, og har da også kommenteret hist og pist. Men at få skrevet ved mig selv, nixen bixen...

Ved ikke lige hvad der er sket, og så gør jeg jo alligevel.. jeg startede min sommerferie med at rydde op - endda i stor stil - selvfølgelig hvor vejret var allerbedst, typisk mig. Men ville være færdig til pigerne kom hjem, fra de respektive ferie steder. Så vi kunne hygge sammen. Så jeg brugte godt 14 dage indendøre, i høj sol, hold op mand det var varmt...

Så kom de hjem. Yngste og jeg tog af sted til Skagen - i blæst, regn, blæst og lidt mere regn...

Så vi har holdt vores efterårsferie... i hvert fald hvad vejret angår ;-)

Men pyt med det, vi hyggede os, læste, sov længe, spiste god mad, hyggede lidt igen, så tv og sad med benene oppe meget af dagen... ihhhh hvor var det dejligt, at komme helt ned i gear. Brugte faktisk næsten de to første uger af min ferie, før jeg syntes, at nu kunne jeg sige, at jeg havde ferie. Måske fordi jeg lagde hårdt ud på skolen de første dage, ville være færdig med forberedelse til det nye skoleår. Da jeg sluttede der, gik jeg i gang med store-oprydning... nå, men ned i gear kom jeg. Det var godt og meget tiltrængt... ældste kom op til os en lille uges tid. Hun havde ikke noget arbejde i den uge, så ville hun hellere være hos os, end at gå og kede sig derhjemme... det var dejligt... hundene var hos mine forældre, så det var ikke noget problem. Desværre var vejret heller ikke for godt, da hun kom derop. Ved da ikke lige hvad der er gået galt, der er da ellers altid godt vejr i Skagen... hmmm, altså ikke de 11 dage vi var der ;-)

Vi nåede skam også, at fejre min fars 75 års dag - vi hyggede om ham og var ude, at spise om aftenen...

Sommeren er gået hurtigt - jeg er kommet godt i gang med skolen igen. Yngste er startet i 8. kl., ældste fortsætter på Handelsskolen med HG2, så vi er tidligt hjemmefra, og hjemme på meget forskellige tidspunkter...

Jeg har været træt og følt mig som et par hængte katte, her efter vi er startet. Det er altså liiiiiiidt hårdt, at starte op igen. Nu gik det jo lige så fint, med at gå hjemme ;-) der er heldigvis ikke lang tid, til næste ferie. Men sådan et par 2. kl. børn har virkelig meget at fortælle, når de kommer tilbage til skolen. Meget er sket, og meget skal fortælles, på kortest mulige tid... men hvor var det dejligt, at se dem igen. I år kender jeg jo navnene og deres små særheder ;-)

Nå, vil se om jeg kan blive bedre til at "passe og pleje" min blog... for synes jo det er så hyggeligt, at læse hos alle I andre...

Sengen råber - og jeg vil nødigt lade den vente...


Nat over Skagen...


Yngste og ældste...


Yngstes yndlings-position på campingferie... fjernsynet kan ikke ses på billedet ;-)


Besøg på Bolcheriet i Skagen... uhm...


Ja, billedet taler næsten for sig selv... besøg på havnen, hvor vi spiser fisk...


Pigerne står med et ben i hvert hav...


Så drikkes der... nej, hun skulle bare vise sig for fotografen...


Ja, vi sad i store soft-shell jakker og frøs... det var bare koldt deroppe...


Ældste - vi er ude at spise på morfars fødselsdag...


UHM... pil selv rejer...

lørdag den 13. juni 2009

Venner...

Har bare haft den hyggeligste aften... hvor er det dejligt, at selvom vi ikke ses så ofte, så fortsætter vi egentlig bare snakken, hvor vi slap sidst... Herligt... god aften, at slutte en dejlig uge på...

2 uger tilbage til sommerferien er en realitet... Så skønt... glæder mig ret meget, synes det har været lidt hårdt i år, at starte en 1. klasse op ;-)) dejlige børn, men hold op de dræner en for energi. Men kan man stå for en skøn 1. klasses pige, der pænt står og venter indenfor døren, fordi jeg skal have mit morgenkram? Nej, vel? ;-))

Håber i alle får en dejlig weekend... min består af FDF musik og FDF i morgen. Yngstes kreds holder Blå Festival, håber godt nok det bliver noget bedre vejr, end det har været i dag... ellers er det godt nok synd for dem...

torsdag den 11. juni 2009

Vejrudsigten...





Hmmmm - min ældste er gået på sommerferie i dag, fra HG2... det ser da nu godt nok ikke for sommerligt ud, altså vejret - men mon ikke de unge mennesker er lidt ligeglade, i hvert tilfælde her i starten... så kan det da godt være, at også de kommer til at længes efter det dejlige danske SOMMERvejr ;-))

Regn, regn og atter regn...

Regnen siler ned... godt for haven og markerne. De har i hvert fald vandet godt, når man bevæger sig ud på landevejen...

Synes det er blevet koldt igen - er ellers ikke typen, der sådan går og småfryser, men det synes jeg faktisk jeg gør i dag... godt sommerferien står for døren, for så må varmen da komme igen, ikke? ;-))

Skal have slået mit græs i morgen, låner min far til det, han er heldigvis frisk på at hjælpe endnu... men det er nu ikke så nemt, hvis det er så vådt.

Yngste har købt ny cykel, for lidt af konfirmationspengene. Håber da vejret bliver lidt bedre, det er nu hyggeligere at cykle ture, i godt vejr... Brugsen har i hele maj måned haft halv pris på deres cykler - det kunne hun ikke lade være med, at tage imod... Så cyklen hentes i morgen, så ser jeg hende nok ikke så meget, resten af dagen...

Dagen i morgen byder sig også til med gæster. Nogle søde og rare venner kigger forbi. Vi ser alt for lidt til hinanden. Nu skal det være. De er campister, så de smutter jo afsted, alt det de kan... Køber ind til ost og rødvin. Børnene skal selvfølgelig også tilgodeses, de er heldigvis ikke kræsne, men der bliver da lige købt noget, jeg hundrede procent ved de kan lide... Dejlig aften i vente...