onsdag den 30. december 2009
Nytårsfortsættere...
Er det mon alligevel et nytårsfortsæt?
Nyt år...
- Min bror og svigerinde havde sølvbryllup d. 21. januar.
- Svigerinden fyldte 50 år d. 11. april.
- Yngste holdt konfirmation d. 19. april.
- Familieweekend - ca. 30 "mand" i maj måned.
- Veninden blev færdig som pædagog i juni måned.
- Min far fyldte 75 år d. 31. juli.
Det var vist bare nogle af de lidt større ting, der skete for vores familie... så er der jo alt det "løse" ;-)
Næste år bringer hverken runde fødselsdage, eller konfirmationer... ikke for mit vedkommende. Men mine unger tager til fætterens konfirmation. Ældste har faktisk 4 konfirmationer og et sølvbryllup i kærestens familie, så der er lige et par fester...
Ellers er det året, hvor jeg førte min 1. klasse op i 2. klasse, og dermed kom jeg tilbage fra sommerferien til en klasse, som var velkendt. Vi holdte, rent vejrmæssigt, efterårsferie i sommerferien... vi var i Skagen, og vejret var bestemt ikke med os... tankerne er rigtig meget henimod en flytning. Jeg synes det er for dyrt, at bo hvor vi bor. Så enten skal jeg flytte i en mindre lejlighed i vores eget område, eller flytte til noget billigere, i ca. samme størrelse, bare et andet sted i byen. Allerhelst vil jeg så gerne leje et hus, det kunne være så fedt... men det er ikke lige huse til udlejning, der står allerflest af, rundt omkring. Jeg er villig til at flytte fra byen, måske til nabobyen, hvor yngste også går til FDF og musik inde, så er det nemmere for hende selv, at transportere sig til de forskellige aktiviteter... men nu må vi se... skal have snakket med boligforeningen igen her i det nye år. Skal ligeledes have snakket med en boligforening i nabobyen... så intet er udelukket, men hold op tankerne kredser meget... ;-)
Jeg har nydt de her jule-fridage. Men de er bare løbet afsted, men sådan er det jo ofte, når man hygger sig og har det rart, løber tiden ofte afsted.
Jeg har ingen af ungerne hjemme nytårsaften - det bliver lidt underligt, da ældste ikke har været hos sin far i flere år, men hun tager til kæresten om lidt. Yngste er taget til sin far, de kører til deres farmor og farfar, for at fejre nytåret...
Håber I alle kommer rigtig godt og sikkert ind i det nye år... Pas godt på hinanden derude...
tirsdag den 22. december 2009
Kuk - kuk...

søndag den 22. november 2009
Kreative tøser...
En flok kvinder - piger - fandt for en tre år siden ud af, at de gerne ville vise deres kunnen. Der var måske 20 kvinder der søndag før 1. søndag i advent havde udstilling dernede. Man kunne så se arbejdende værksteder, eller boder... i år var der så 62 boder/arbejdende værksteder... helt vildt mange. Måske næsten for mange, for det er faktisk lidt svært, at overskue det hele, når der er FYLDT med mennesker, boder, børn, klapvogne, varme, støj og en masse andet, og hovedet kører rundt, for at se det hele ;-)
Der var boder med keramik, raku brændte ting, juledekorationer, hjemmesyltede ting, filtede nisser, huer, tørklæder og alt der ind under, armbånd, ringe, kæder, strømpenisser, festkjoler, alt indenfor pileflet, alt indenfor trædrejede ting, vævede bordløbere, billeder i alle mulige og umulige kombinationer, fede tasker i traktor slange, hjemmebag, jule-marcipan-godter, strikkede strømper, julekort, til og fra kort, æsker, kort sagt nærmest ALT hvad det kreative hjerte kan begære ;-)
Tænk, at der er så mange her i området - nogen lidt længere fra - der er så kreative. Det var helt vildt flot... har taget en del visitkort med hjem. Der er blandt andet en kvinde her fra byen, jeg skal have købt et billede af, til min store datter, på et tidspunkt. Hendes malerier var rigtig flotte, det gennemgående på billeder var sådan en lidt skør og sjov malet fugl. Herlige billeder, i nogle skønne farver.
Jeg købte KUN et sødt juleophæng til min mor, som hun skal have 1. søndag i advent, hvor vi altid er med i juleoptoget i min gamle by, og så står den på gløgg og vafler hos mine forældre. Ligeledes købte jeg to smukke glasengle, hvor der bagved var plads til et fyrfadslys. Den ene i en blålilla farve til ældste datter, den anden i en lyserød pink farve til yngste, som de skal have til den adventssøndag hvor jeg giver dem gave. Og lige nu, hvor jeg skriver om det, er jeg lidt træt af, at jeg ikke fik købt en mere, til nogle søde venner vi har, der mistede deres søn for nogle år siden... den kunne være så fin hjemme hos dem... øv...
Ville gerne have taget billeder, men synes ikke det lige var passende, der var rigtig mange mennesker dernede, og vil ikke lægge billeder herind, hvor der er en masse ansigter på...
Jeg havde tre kollegaer dernede, de to af dem stod i samme bod med deres glasting. De laver fade, skåle, halssmykker og fyrfadsstager. Den sidste kollega laver keramik. Mest skåle, krus og mælkekander...
De to blomsterforretninger i byen havde åbent, det er også en tradition, så der måtte jeg også lige ind. Købte INGENTING, stort... en masse mennesker, og så kan jeg ikke blive enig med mig selv. Så jeg går derned en dag, hvor jeg kan have butikken nogenlunde for mig selv... ;-)
Weekenden er løbet afsted - som den plejer - og der er kun FIRE UGER til vi går på juleferie, VILDT...
Tirsdag skal vi have de sidste samtaler, det bliver godt. Så er vi næsten gået på juleferie ;-)
TAK...

p.s. kan se, at min henvisning til Henriettes blog ikke fungerer... men det er http://www.defemibyen.blogspot.com/
lørdag den 21. november 2009
Heldige mig...
Den indeholder, kalender dekoration med gråt firkantet lys, kaffe, frugt, chokolade, strikkede nisser, julestjerne, kartofler, tulipanløg, hjemmelavet æblegelé, ribsgelé, pebernødder, brunkager og rødbeder - uhm... lille vinflaske og den herligste lighter, udformet som et fyrtårn der blinker, når man tænder den ;-)

Det er da juleheld...
søndag den 15. november 2009
7 ting jeg ikke vil undvære...
Så skete det igen...
Kørte yngste og en veninde til stort gymnastikarrangement, hvor de (188) piger fik mulighed for, at være sammen med alle pigerne fra Gymnastik Verdensholdet i 24 timer. Drengene havde været der fra fredag til lørdag, sammen med drengene fra Verdensholdet.
Der var en times overlapning, hvor det så viste sig, at Verdensholdet ville lave en opvisning for både piger og drenge. Jeg var blevet derinde, fordi jeg - min nysgerrighed bød mig, at blive der, fordi jeg gerne ville se pigerne fra Verdensholdet. Det var jo meget heldigt, når man nu synes, at de er FANTASTISKE... :-)
Drengene springer helt fantastisk, og pigerne laver rytmisk gymnastik som en drøm... og så kom tårerne... pigerne lavede en virkelig smuk serie, med et fantastisk musikstykke til, så kom de igen, dem man (læs: JEG) ikke kan kontrollere ;-) men flot var det...
Får med sikkerhed en MEGET TRÆT yngste hjem om nogle timer...
What a week...

Tirsdag nåede jeg hjem fra arbejde kl. 1530, og havde gæster kl. 1800 til Mortensaftensmad.
Ellers har den stået på hovedpine - i stor stil - snot og træthed. Synes jeg har slæbt mig igennem denne uge... håber godt nok, at det bliver lidt lettere i den næste, som godt nok starter med skole-hjem samtaler mandag. Sidste hold tager vi tirsdag i næste uge... men har det lidt, i denne tid, at jeg hader at kigge på min arbejdskalender søndag, for jeg ved hvad den indeholder til den kommende uge... synes ikke det er specielt morsomt, at se frem til en uge hvor HVER DAG er fuldstændig overskrevet med aftaler... i torsdags blev et møde skubbet, da en af mødedeltagerne var blevet syg, så kan vi se frem til anden dag, hvor det så skal holdes, øv for det... men det er heldigvis - forhåbentlig - ved, at være slut med alle de møder... i hvert fald for denne omgang...
Nå, men soler skinner lystigt i dag, der er julemarked i byen, så nu vil jeg få lavet lidt til samtalerne, og så nyde solen, og smutte forbi julemarkedet... det er så hyggeligt, synes jeg...
Ha´ en rigtig dejlig søndag derude...
søndag den 8. november 2009
Bagværk...
Kan I hjælpe?...

lørdag den 7. november 2009
Dyr vin...
Han foreslog så, at vi skulle lave en slags liste over, hvordan vi troede yngste ville være på sin konfirmationsdag. Altså noget med, at tror vi hun er hippie, er hun til gymnastik, har hun tatoveringer, er hun en friluftspige, er hun et dydsmønster, og alt i den dur... man måtte selv bestemme, hvad man skrev på listen. Der skulle bare være 3 ting, om dåbsbarnet...
Der blev så lagt lidt små-penge fra hver gæst i en skål. De penge er sat på hendes børneopsparing.
Vinen skulle gå til den person, der kom tættest på det som yngste er nu. Hun blev konfirmeret i april i år...
Og hvem blev vinderen? Gæt én gang... jeps, jeg vandt flasken. Og det var uden snyd...
Jeg kan godt lide rødvin, men har ikke så forfinet en smag, at jeg ville sætte pris på flasken. Nå, men min storebror og far gik på nettet, og lige præcis den flaske vin er i ret høj kurs. Så skulle jeg da slet ikke smage den, for det er da total vild - i mine øjne - at drikke så dyr en vin. Så skulle vi have den til min fars 75 års dag i sommer, det blev ikke. Så skulle vi drikke den til jul, men vi synes alligevel ikke, at det var det rigtige at drikke til kalkun... enden på det hele blev, at min far satte den til salg på den blå avis - og har solgt den - til den nette sum af 1400 kr... tak for kaffe siger jeg bare... og vupti, er jeg blevet 1400 kr. rigere...
Håber den smager køberen ;-)

Kender I det?...
fredag den 6. november 2009
Fredag...
I dag har jeg købt min første JULEGAVE, ved godt det er tidligt. Men tilbuddet var der, så slog jeg altså til, selvom der er længe til jul endnu. Min svigersøn blev den første, jeg skulle købe gave til i år ;-)
Yngste er kørt afsted til FDF musiklejr. De skal øve sig hele weekenden, så de er klar til alle koncerterne de skal spille, her i den kommende juletid. De står bla. på torvet i byen og spiller. De spiller til juleoptoget både i byen de hører til, men også her i vores by. Så julemelodierne skal lige trænes igen... blev stående en halv times tid, for at lytte til dem. Det er ikke kun fordi hun spiller i orkesteret, men for pokker hvor er de dygtige ;-) nogle af melodier er så smukke, at hårene rejser sig.
Ved ikke rigtig om det er alderen der begynder at "drille"... men kan sagtens få tårer i øjnene, når jeg hører en smuk melodi, eller jeg ser noget i TV. Hvis jeg tænker over det, er det nok efter, at jeg i sin tid fik børnene, hvor mit hjerte meget nemmere løber over ;-)
Den sidste skoledag før juleferien, er vi altid i kirke. Det er så hyggeligt, og en rigtig smuk tradition, synes jeg. Der har jeg også svært ved, ikke at få tårer i øjnene. Til konfirmationer, hvor de kommer gående ind sammen med præsten... så er den gal igen. Til bryllupper. Til... ja, der er faktisk mange ting, der kan røre mig...
Tilbage til virkeligheden ;-) yngste er afsted. Ældste skal arbejde lørdag og søndag. Jeg skal HYGGE mig, skal jeg...
Håber I alle får en rigtig dejlig weekend derude, i det kolde efterårsvejr...
onsdag den 4. november 2009
Dagen i dag...
Den lejlighed vi bor i er ca. 30 år gammel. Det er jo for så vidt ikke ældgammel, men det er pivhamrende KOLDT... så kunne vi flytte ud i det andet hus, ville det da helt sikker være LYKKEN. Så kunne vores hunde gå ude i indhegning. Haven skulle indhegnes. Alt var nyt. Det er ikke koldt om vinteren. Det regner ikke ind, når blæsten står i den rigtige (forkerte) retning. Jeg skal ikke mere høre naboer spille høj musik, eller børnene skændes højlydt. Jeg behøver ikke blive bekendt med, at de er på toilet, eller går i bad. Vi behøver heller ikke mere vide, at nu tager yngste nabo afsted i skole, fordi hun er "et glad barn"... altså kan det da kun - i vores øjne - blive meget mere LYKKE... nu må vi vente og se. De der bor der nu, skal i banken på fredag, for at høre om de må købe det hus de har set på. Får de lov til det, skal det nye hus istandsættes (det er et meget gammelt hus), og MÅSKE får vi lov, at leje os ind... det bliver ret spændende...
tirsdag den 3. november 2009
Hvornår lærer jeg det?...
Ha´ en god regnfuld tirsdag derude... her er det både vådt og ret koldt...
mandag den 2. november 2009
Mandag...

søndag den 1. november 2009
Sikke en dag...
Efter vi havde hygget der et par timer, skulle vi hjem. Yngste skal til hendes far i et par dage, så der skulle lige pakkes lidt ned. Vi gik derover, så kunne jeg få frisk luft, hundene kunne få lettet ben, og maden kunne synke ordentligt ned i maven...
Nu sidder jeg - godt mæt - og tænker tilbage på en hyggelig brunch for veninden. Hyggeligt samvær med venner. Dato for julehygge i december er skrevet i kalenderen. Hvad så? Jo, skriver lige færdig her, så skal jeg ind til sofaen, have benene op og sidde lidt og tænke over, hvor godt jeg egentlig har det ;-)
Her er det gråt og lidt mørkt i vejret - mon der kommer regn...
fredag den 30. oktober 2009
Det altså for tidligt...
OK...
- jeg har godt nok skrevet min ønskeseddel.
- Jeg har købt et kalenderlys i Netto, der var 2 tilbage af den jeg gerne ville have.
- Jeg har kigget på adventslys - dog ikke fundet nogen endnu, da jeg ikke vil give over kr. 25,- pr. stk.
- ældste og jeg har tilmeldt os et kursus i jule-kort-fremstilling.
- Jeg har tænkt på, at mine skuffer med små-tings julepynten skulle gennemgåes.
Men jeg har IKKE påtænkt mig, at tænde julelys udenfor endnu... der sætter jeg godt nok grænsen... rykker vi ikke julen for meget hen i efteråret? Det synes jeg ;-)
torsdag den 29. oktober 2009
Psssttt...

På´ en igen...

Wow...
Har været på sidste del af SmartBoard kursus... så blev jeg så klog. Skal vist huske, at bruge det i den kommende tid, så jeg ikke glemmer det... har ikke tavlen i mit klasselokale, men dog i et af de andre lokaler i nærheden...

Så nu vil jeg sætte en kande vand over, så jeg kan få mig en kande af den absolutte yndlingsthe... uhm... kan ikke få nok af den ;-)
Håber I får en dejlig "lille" weekend aften derude... ;-)
onsdag den 28. oktober 2009
Tiden går...
Ellers har det bare været lidt som det plejer, køre yngste til musik og FDF, prøve, at følge lidt med i de tv-udsendelser jeg gerne vil se, og ellers passe hjemmet, så ikke det helt store sindsoprivende ;-)
Søndag bliver min søde veninde 40 år, og har inviteret til brunch på et af byens hoteller. Det glæder jeg mig til... vi er alle inviteret, både pigerne og ældstes kæreste. Er gået sammen med min nabo om gaven. Hun er også veninde med min veninde, så kan vi købe lidt mere...
Håber ikke I er sejlet helt væk, i al den regn der i hvert fald er kommet her hos os...
tirsdag den 27. oktober 2009
Tag dog hensyn...
Den "nabo" som larmer (læs: høj musik), har tre mindreårige børn. 1 i børnehave alderen, skal i skole til sommer. 1 anden midt i børnehave-tiden og mindste på stammen er nyfødt fra i år... tænker bare, at hold da op, de børn må sove tungt ;-)
søndag den 25. oktober 2009
Mørkt...
Har taget lidt foto ud af mit køkkenvindue, ikke den mest sindsoprivende hyggelige udsigt, og da slet ikke i denne tid, hvor absolut intet blomstrer eller er dejligt lysegrønt, at se på...

Nu er det i hvert fald efterår...
Utroligt...
Dagen derpå...

lørdag den 24. oktober 2009
I byen...
fredag den 23. oktober 2009
Endelig weekend...
Yngste er lige smuttet afsted på gymnastik hjælpetrænerkursus, kommer først hjem hen på eftermiddagen på søndag.
Ældste skal til veninde fødselsdag. Kommer hjem en gang i aften/nat, pakker en taske og smutter til kæresten... ja, han kommer og henter hende, når hun ringer... de må være meget glade for hinanden ;-) kommer hjem igen lørdag aften, hvor hun skal passe et af mine vennepars børn, han fylder 40 og børnene skal hentes hen på aftenen. Søndag skal de til barnedåb hos en venindes søn.
= ALENE HJEMME, det meste af weekenden... nyder det så meget... ;-)
Ha´ en dejlig fredag aften derude. Om det er med "Talent 09", "Vild med dans", film eller fest, nyd det, for der er dømt weekend... :-)
torsdag den 22. oktober 2009
Endnu en af slagsen...
Vil du også gerne vinde en total lækker taske, skal du kigge med her

Give-away vol.?...
Jeg har været på siden og kigge, måske du skulle gøre det samme? Er du interesseret, kan du kigge med her
Møder...

I mandags havde vi eftermiddagsmøde på skolen.
I tirsdags havde vi aftenmøde på skolen.
I går onsdag havde jeg fagmøde med to kollegaer.
I dag har jeg været til møde/kursus i SmartBoard.
Det var et rigtig godt kursus - hold da lige op vi blev kloge, og der er altså en grund til, at det hedder SMARTboard... for hvor er det SMART ;-) næste torsdag skal vi afsted igen, og inden da, skal vi have lavet et undervisningsforløb... ;-)
Nå, yngste skal til FDF i aften, så aftensmaden skal snart på bordet...
Ha´ en god aften derude...
onsdag den 21. oktober 2009
Vaskemaskine vol.2...
Flere blogsider er begyndt at skrive om JUL - den der højtid der kommer lige om lidt... nej, hold nu, har jeg tænkt flere gange. Tænkte faktisk over det i efterårsferien. Var blandt andet i Bilka, som altid plejer at have julepyntet en stor del af butikken, netop i efterårsferien, og det havde de IKKE i år... tænkte, at det var da dejligt, at de venter lidt. Var i en livsstils butik der havde, men det var lidt på en anden måde, efter min mening. Flere dame blade skriver om jul, Stof og Stil i Herning havde en masse lækkert hængende, af jule artikler. Men det er noget andet, for der skal kunderne jo have mulighed for, at se hvordan det kommer til at se ud... nå, men tilbage til juleriet... en mor sagde til mig i dag, er du klar over, at der kun er to måneder til juleaften... hov, stop en halv. Der er da længere tid... nej, vi har ca. 8½ uge tilbage inden juleferien... VILDT, siger jeg bare...
Har lige siddet og kigget på gamle billeder, faldt liiiiige over lidt juleforberedelses billeder fra sidste december... så nu får I dem simpelthen.... godt der er lidt tid tilbage endnu...

lørdag den 17. oktober 2009
Vaskemaskine...

Billedet er lånt fra internettet - men de ligner dem i vaskeriet godt nok...
Hjemkommet...
Jeg ved faktisk ikke hvor hun har sine musiske evner fra, for det er hverkan fra hendes far eller jeg. Men det er i bund og grund og totalt ligegyldigt, bare hun er glad for det, og gider, at øve sig...
Hun har sovet længe i dag, for hun ville bare gerne sove til hun vågnede af sig selv. De er blevet vækket kl. 7 hver dag. Så hun synes hun gerne ville prøve, at have lidt "feriemorgen" ;-)
Ha´ en god dag, her skinner solen fra en næsten skyfri himmel. Koldt, men skønt vejr...
fredag den 16. oktober 2009
Trist...
Ved godt, der er mange ude i den store verden, der hver dag forsvinder, bliver mishandlet, mishandler, har ondt, gør ondt, bare har det dårligt... men det bliver bare så pokkers nærværende... trist... håber de snart finder den person der har gjort ugerningen...
Uventede gaver...

Blæst og regn...
Hundene er ikke vilde med regnen, så det så noget komisk ud, da jeg lukkede fordøren op, de kom løbende men stoppede fuldstændig op, da de opdagede det regnede... ;-) det er der vist ikke så mange hunde, der er glade for...
I dag skal vi hente yngste. Hun har været på FDF musikkursus siden i lørdags, og hele ugen bliver afsluttet med en kæmpe koncert med alle 5 niveauer. De skal hver især vise, hvad de har lært i ugens løb. Det er altid godt, og jeg bliver altid så frygtelig stolt over hende... og tænk, alle de unge og voksne der bruger deres efterårsferie for, at lære VORES børn en masse god musik... er det ikke herligt? Vi var derinde i går, da hun havde glemt noget til deres festaften i går. Bare det, at komme ind af døren på skolen hvor de overnatter og træner, det var så fyldt med hygge, støj, glade børn og smilende voksne. De har det så hyggeligt og har så meget overskud til vores børn, stort skulderklap til dem alle...

Stofmærket de får til at sy på deres uniformsskjorte...
Ellers står dagen vist bare på lidt vasketøj og gøren klar til i aften. Vi gider ikke det helt store, igen i dag ;-) har jo weekenden til de sidste ting.
Håber I holder på hat og briller, derude i det blæsende Danmark? ;-)
torsdag den 15. oktober 2009
"Flad"...
Dagen i dag har foregået i slow tempo, vi skulle lige ind med noget til yngste, som hun absolut ikke kunne undvære, her til deres festaften i aften. Så afsted i dag, og ind igen i morgen, for både at hente hende, men også høre deres koncert... det er så sådan set det eneste vi har nået. Nej, ikke helt. Ældste fik købt vinterjakke, for nogle af fødselsdagspengene. Men inden gav hun en kop varm cacao med SKUMFIDUSER i. En lille lækker café havde de sjoveste former for cacao... så fik jeg prøvet det, og behøver ikke at smage det igen, det var altså for mærkeligt med de bløde og lange skumfiduser... ;-))
Det har været det smukkeste efterårsvejr, men vinterjakken er fundet frem fra gemmerne. Da jeg skulle gå aftenturen med hundene var det bare for koldt, efter min mening, og handskerne er også på... det er tidligt, efter hvordan jeg plejer at gå klædt... men skønt vejr, det er sikkert. Og jeg vil altså hellere have det koldt og klart, end alt det gråvejr og regn...
Ældste er på job, så sidder oppe og venter på hende. Det kan hun bedst lide, og så gør mutti det ;-)
Fortsættelse af farven turkis...
Men nu er det gjort, og det kom til, at se således ud...
Øverst til venstre er der en lille Tupperware bøtte med turkis farvet låg.
Foroven i midten er der et turkisfarvet penalhus, som yngste farvelagde i børnehaven, da jeg skulle til, at starte på VUC for år tilbage, helt præcist i 2000.
Øverst til højre er en Lego magnetklods i turkis. De hænger på vores køleskab.
Det store billede i midten er mit turkise tørklæde, som jeg købte sammen med en magen til i sort, som jeg brugte til yngstes konfirmation i april i år.
Forneden til venstre er en turkis kuvert. Hver af mine piger fik en kuvert, den sidste jul mine farforældre levede, hver med 50 kr. i. Eller det vil sige, alle børnebørn og oldebørn fik en kuvert... Pengene og kortet ligger stadig i kuverterne. Det er en gammel 50 kr. seddel...
Det midterste billede forneden er en sjov keramikskål på en slags "løvefødder", som en tidligere kollega der også er keramiker har lavet. I øjeblikket er der små karameller i den.
Det sidste billede er af total yndlingstheen... den turkise Kusmi the. Prince Wladimir ;-)
Det var det... måtte i skuffer og skabe, men det var sjovt. Ved simpelthen ikke hvem der ikke har prøvet udfordringen... så I må tage kampen op, hvis I vil... farven denne gang kunne jo være... hmmmm... BRUN ;-)
onsdag den 14. oktober 2009
"Londonsk" Give-away...
Metteb´s give-away
TILLYKKE...
ELSKER DIG MIN PIGE <3
Vi skal have eftermiddagsgæster. Der kommer nogle veninder sammen med mormor og morfar til eftermiddagskaffe, nybagte boller og cacao. Kæresten kommer til aftensmad. Lillesøster er afsted på musikkursus, så hun er desværre ikke hjemme.
Lidt senere - i november - skal der holdes pige tam-tam... så helt ungdoms-fest undgår hun ikke ;-)
Dejlig frostklar morgen - kan dagen næsten blive bedre? ;-)
Ha´ en dejlig dag derude i det smukke efterårsvejr...
tirsdag den 13. oktober 2009
Farven turkis...

Billedet lånt fra nettet...
Så er jeg blevet tagget af metteb. Jeg skal finde 7 ting i mit hjem, med farven turkis... uha, det er ikke den farve der popper mest op i mit hjem... ikke fordi jeg ikke kan lide den, for det kan jeg. Jeg kan ikke lide blå, men turkis er en dejlig farve...
Det bliver ikke lige i dag - skal være klar til i morgen, hvor ældste fylder 21 år... ;-)
Har været udenfor hele dagen, så kinderne er godt røde af kulde og blæst. Dejligt vejr, at få gjort vinterklar i. Havemøbler er sat under pressenning, potter er sat indenfor, der er fejet og gjort klar. Så dejligt, at min far lige gad at hjælpe... stort knus til ham ;-)
Ældste bager cookies - glæder mig til at smage dem.
Ha´ en dejlig efterårsaften derude...
Skøn dag...
Nå, men vi havde en dejlig tur derop. Ældste fik brugt gavekort til forskellige ting, købt gaver til veninde fødselsdage i næste weekend, vi fik spist dejlig thaimad og hygget... kan det næsten blive en bedre start, på en god ferieuge?
I dag står den på pakke-sammen-have-møbler-sættes-til-side-nu-står-vinteren-for-døren tid... min far kommer og hjælper, så jeg kan få gjort klar til den kommende vinter... forstår nu bare ikke helt, hvor sommeren er blevet af? Elsker de her efterårsdage, men vil også gerne have det pakket sammen, så kan vinteren bare komme an, kan den ;-) det yderste i min have skal klippes groft ned, for jeg vil gerne have det helt fjernet, og lagt små-sten... har en kammerat der kan hjælpe med det helt grove arbejde, men har ikke lige hørt tilbage, hvor meget han skal have for det...
Nå, men vejret er da bare med os. Der er frost på bilruderne, men sikke solen skinner... skøn dag til Jer alle derude i landet...
søndag den 11. oktober 2009
Har vist glemt noget...
Det smagte fint, men var nok lidt "skuffet", da jeg måske regnede med noget andet... spørg mig ikke om hvad, for jeg havde jo ikke smagt det før. Men skal helt sikkert prøve igen...
Stedet hvor vi spiste havde nogle fantastiske måder, at udsmykke ellers kedelige hvide vægge og døre...

Hundeseng?...

Sigurd - vores hvalp der lige er blevet 1 år, her d. 8 oktober, mente han skulle med på musiklejr sammen med yngste... hun var godt i gang med at pakke tøjet ned, godt nok i en stor taske... meeeen alligevel... ;-))
Det første billede er taget kort efter vi fik ham, er lidt usikker på alderen, men han var 8 uger da vi hentede ham... og nu er han så 1 år ;-)
Spoooooookey-time...

Så er det snart Halloween... ikke fordi vi sådan specielt fejrer den, men ungerne har flere gange snakket om, at i år skal vi altså have græskar-lygte-mand ;-) så i år er det blevet... er den ikke sød, og lidt uhyggelig? ;-)
Pigerne gik vældig op i det, tegnede og regerede, inden de blev enige om udseendet... den er faktisk rigtig sød, når man kommer hjem fra gå-tur med hundene... og lidt uhyggelig er den også, bare lidt ;-)
På musiklejr...
To plader blev det til - herligt, så har vi andre også haft til frokost i dag...
Har hørt fra hende, hun er rigtig godt tilpas, det var jeg nu heller ikke i tvivl om, at hun ville være, men dejligt alligevel, at høre fra hende. De har altid en dag, hvor de lægger instrumenterne og holder fridag. Det bliver denne gang på onsdag - storesøsterens fødselsdag - men yngste kommer nu ikke hjem af den grund, når de er afsted, er de afsted... hun har valgt at komme med i bio, de skal ind, at se "Fame"... lidt sjovt, for kan huske da jeg var ung, at jeg sad klistret til skærmen, for at følge den serie... engang i det forrige århundrede ;-))
Så meget oppakning har man med - når man skal være hjemmefra en uge ;-)) og skjorten, den er tung kan I tro... med alt det tingeltangel hun har på den. Men hver eneste ting betyder noget for hende...

Igen igen...

Så er der give-aways igen... grin bare, men synes det er lidt sjovt... jeg vinder aldrig, men får set en masse skønne sider, med en masse herlige kreative kvinder... denne gange igen en ung kvinde, der bare har hænder skruet godt på ;-)
http://missdandylion.blogspot.com/
lørdag den 10. oktober 2009
Ferie...
Helt sikkert til glæde for både egne børn og ungerne oppe i skolen ;-))
Nu gælder det bare om, at slappe af, og finde kræfter igen, til resten af efteråret...
I dag sender jeg yngste afsted på en uges musikkursus med FDF orkesteret. Hun glæder sig som et lille barn til juleaften, så det er jo ingen sag... hun skulle ellers have holdt sin efterårsferie hos sin far, men musikugen trækker... det forstår jeg godt, de har det så godt sammen, og nu kender de jo hinanden, for de ses jo i løbet af året til forskellige arrangementer...
Ældste er hjemme, hun har fødselsdag på onsdag. Men inden da smutter vi en tur til Herning, ud i deres center, bla. Der er nybygget derude, og de har åbnet en masse lækre forretninger, har vi hørt... så der tager vi op mandag, hundene kommer på mini-ferie hos mormor og morfar ;-)
Ellers får jeg besøg af en reparatør til min vaskemaskine... uha, gad vide hvad det kommer til at koste... har lidt fået skiftet kul i den, 400 kr., for to bitte små pakker kul til motoren... hmmmm, øv også, bare det ikke bliver for dyrt...
Så skal der slappes af, det kan også tage lidt tid ;-) rengøring, vaske tøj og hvad der ellers hører til en almindelig husholdning... fredag skal vi ind for, at hente yngste igen. Der er stor koncert med de 5 niveauer der har været sammen i ugens løb. Det er altid spændende at høre, hvor meget de egentlig når i løbet af en uge... dejligt, at der er så mange unge og voksne derude, der gider bruge en uge på vores børn - hurra for dem ;-)
Kan I alle have en dejlig uge, hvad enten der er dømt ferie eller arbejdet kalder...
mandag den 5. oktober 2009
Endnu en af slagsen...
http://www.karenmarie.nu/
lørdag den 3. oktober 2009
Total lækker...


Jeg er altså vild med ham Patrick Swayze... sidste weekend "Dirty Dancing", denne weekend "Ghost", som er blandt mine absolutte favoritfilm... en ægte tøsefilm, tudefilm og meget andet ;-)


Alle billeder lånt fra internettet... og viser mine absolutte yndlingsscener fra begge film...
Han var nu en lækker mand... trist, at han ikke er her mere...
tirsdag den 22. september 2009
Give-aways...
Men lad nu være med at smide for mange lodder, for så vinder jeg jo ikke ;-)
http://frktingeltangel.blogspot.com/
Øv altså - jeg kan åbenbart ikke lave direkte link... igen, igen, noget bøvl... men så får I den bare som ovenfor...
lørdag den 19. september 2009
Weekend...
Denne weekend ser således ud: INGEN AFTALER - OVERHOVEDET... kan det blive bedre.
Ældste er taget til kæresten. Kommer hjem søndag eftermiddag, og skal arbejde om aftenen.
Yngste er hjemme, men vi hygger os rigtig meget, når vi er alene... ja, altså anderledes end når begge tøser er hjemme.
Der står en stor pose, samt en stor skål med æbler, jeg skal have kørt igennem saftcentrifugen... glæder mig til friskpresset æblesaft... uhm... ;-)

Billedet er lånt fra nettet...
Ellers skal der vist flyttes lidt støv fra punkt A til punkt B, vaskes tøj, lægges tøj sammen og på plads, støvsuges osv., men stadigvæk noget jeg kan tage i eget tempo... så skønt...
Rigtig god efterårsweekend derude - vejret er i hvert fald smukt, herfra hvor jeg bor...
torsdag den 17. september 2009
Godt overstået...
Nu kalder sengen også - er træt, men har heldigvis kun i morgen, så står den på så meget afslapnings weekend, som jeg overhovedet kan trække ned over mig selv... glæder mig ;-)
God fredag - når solen engang igen står op...

Billedet lånt fra internettet...
onsdag den 16. september 2009
Er din mand dig utro?...
"80% af danske mænd er utro. Afslører vores privatdetektik, at din mand er én af dem, kan vi hjælpe dig med at få ændret i jeres papirer, før du anmoder om skilsmisse. Du sikres maksimalt økonomisk udbytte af skilsmissen, og har I fælles børn, kan vi med næsten 100% sikkerhed garantere, at du får børnene. Læs mere på .....dk og kontakt os for at høre nærmere. Fuld diskretion ved alle henvendelser"
Okay - så var jeg så ved, at falde ned af sofaen, da jeg i går aftes læste ugeavisen for omegnen... hold da op, et københavner advokatkontor der annoncerer i en lille jysk lokal sprøjte, så har jeg set det med. Eller er jeg bare for meget jyde?
Meget specielt - efter min mening...
tirsdag den 15. september 2009
"Ælsker" det...
Elsker give aways... se blot med på Rappedikkes blog - og vær med i konkurrencen om en fin the-varmer og nogle herlige ægge-varmere...
Hvor er det dejligt, at nogen sidder derude og vil give væk til vi andre ;-)
http://rappedikke.blogspot.com
p.s. det forstår jeg altså ikke... kan ikke indsætte et link på siden, så skriver selv linket til rappedikkes blogside... mærkeligt...
Go´ fin...
Yngste er kommet fra skolen - i noget bedre humør, end teenageren forlod huset i, i morges. Ved ikke lige hvad der stak den unge dame... uha, hendes humør kan svinge fra sekund til sekund. Tror egentlig ikke altid hun selv ved, hvorfor hun bliver så sur, som hun på et splitsekund kan blive... siger bare, det ikke altid er nemt, at være i nærheden af hende... er blevet trøstet af flere der siger, at der kun er ganske få år tilbage, af hendes teenage periode - hahaha - ja, hun er jo kun lige blevet 14 år ;-)) har jo ældste, men synes altså ikke, at hendes surheds barometer fløj sådan op og ned...
Nå, skidt pyt med det. Nu er hun glad, så lad os nyde det ;-)
Øv-dag...
Håber I får en dejlig efterårsdag, derude i det dejlige efterårsvejr ;-)
søndag den 13. september 2009
Det var det...
Hjælpe i køkkenet i fredags til 18 års fødselsdag - tjek.
På hyggetur med pigerne lørdag - tjek.
Have formiddagsgæster søndag - tjek.
Hente yngste datter fra en kanon god FDF seniorfestival weekend - tjek.
Vasket et hav af vasketøj - tjek.
Sovet lidt på sofaen - tjek.
Læst mails - tjek.
TRÆT - tjek, tjek...
Skal jeg lave noget næste weekend - NEJ, kun det jeg selv gider. Og jeg gider godt tage i idrætshallen her i byen på lørdag, for der er årets loppemarked, og jeg SKAL altså finde en Pala vase snart ;-)) så jeg har bestemt, at jeg vil være i rigtig god tid i år, prøv noget nyt Kirsten, og vær der inden det bedste bliver solgt...
En god dag...

Billedet er lånt fra nettet...
Så er jeg næsten klar til formiddags-gæsterne... eller det er jo næsten morgen-gæster. Ovnen står klar til rundstykkerne, kaffen og theen er brygget, marmelade og chokoladen er på bordet, ja bordet er selvfølgelig også dækket ;-) hvad mangler jeg så?.... nå, ja, jeg skal i bad, og hundene skal have deres morgentur... det hele er vist godt tiltrængt...
Ha´ en dejlig efterårsdag derude i det ganske danske land - vejret arter sig fra den allerbedste side, her en tidlig søndag morgen...
lørdag den 12. september 2009
Kender du det?...
Har haft en hyggelig eftermiddag med pigerne - hjem igen, gøre lidt mere klar til i morgen formiddag, gå tur med hundene igen, sidde og glo lidt tv, hov, faldt vist i søvn, ups... nu skal der lige klares det sidste, så på hovedet i seng. Tror jeg trænger til en fridag snart - nej, rolig nu, det går altsammen... kan bare se frem til en uge igen, med en del møder... hold op, jeg synes jeg trænger til en dag, hvor jeg sover til jeg vågner af mig selv... vil glæde mig helt vildt meget til næste weekend, hvor jeg INGEN aftaler har ;-)
Juhuuu... weekend...
I går aftes var jeg ude for at hjælpe en god bekendt. Hun stod i køkkenet til yngste datters konfirmation her i april i år, så nu var det "pay-back-time" ;-) hendes yngste er netop blevet 18 år, så der skulle holdes familiefest. Jeg og en nabo stod i køkkenet fra kl. 1700 til omkring midnat. Køre hjem, gå med hundene og på hovedet i seng.
Dagen i dag har været bestemt for længe siden... i sommer skulle jeg have været på tur med 3 piger, jeg lærte at kende sidste sommer. Jeg havde taget ekstra arbejde, for at tjene ekstra til mine trælse studielån ;-). Dagen blev aflyst, så nu skal det være. Vi tager en smut i Legoland og spiser sammen derude, inden vi tager hver til sit igen... rigtig søde piger/kvinder, men kunne så godt bruge dagen hjemme...
I morgen formiddag kl. 0930 kommer ældstes mødregruppe - jo, jo, de unge mennesker bliver 21 år i år, så vi har da kendt hinanden i en del år... vi har det så hyggeligt sammen. Vi startede jo i sin tid med store maver på. Så var det os mødre med ungerne. På et tidspunkt blev vi enige om, at mændene kunne komme med på "prøve". Det gig så godt, så det har det så været i mange år. Jeg blev så skilt, så nu er vi 3 mødre og 2 mænd tilbage. UDEN BØRN... og vi har det rigtig hyggeligt sammen. Vi klarer verdens-situationen og får vendt rigtig meget de gange vi mødes. Vi ses ca. hver anden/tredie måned, og kunne ikke tænke os andet...
Begge piger er ude af hjemmet...
Ældste er taget til kæresten. Yngste er taget på FDF Seniorfestival på Kongeådalens Efterskole. Hun har glædet sig i lang tid, og kunne næsten ikke få dagen til at gå i går... en masse mennesker, omkring 1200 tilmeldte. God musik og stemning. Anna David skulle på scenen i aften... så det er vist fest og ballade... Ingen problemer med, at sende hende afsted. Det hele er alkoholfrit, så jeg er rolig. Der er også voksne med, fra hendes kreds. Og vejret er heldigvis med dem...
God weekend derude - hvad end dagene byder på...
fredag den 28. august 2009
TILLYKKE...
Stod tidligt op, skyndte mig at sørge for boller, varm cacao og deslige... vi sidder og hygger noget så fornøjet, indtil vores hundehvalp opdager en MUS i hjørnet! Øv, så blev det spoleret, for HADER seriøst mus, og har to piger der gør det samme... øv, forbandede dyr, så gå dog hjem igen...
Nå, men vi har hygget os efter skole - været i storbyen og spise sushi... vender tilbage med mere omkring dette emne... nu er fødselsdagsbarnet afleveret hos sin far, de skal ud at spise... bare der bliver hygget omkring hende...
ELSKER DIG MIN PIGE... <3
onsdag den 26. august 2009
Så gjorde jeg det igen...
Nej, ville nu egentlig gerne eje hendes store gamle skrivebord, men har heller ikke plads til det, desværre... et kæmpe stort og lækkert skabs arrangement til soveværelset, nej desværre. Et stort og rummeligt spisebord, nej tak, desværre. Men jeg vil da rigtig gerne overtage alle de sjove gamle ophængs dimser du har, hvis du ikke selv skal have dem med ;-) Nej, dem beholder hun vist selv... men dejligt for hende og ungerne, at de får deres eget. Selv om det er et skønt lille dukkehus... glæder mig til, at se de live...
Havde godt set på klokken, at den var ved at være noget over spisetid... pludselig ringer min mobil, yngste proklamerer, at hun er ved, at lave forret, hovedret og dessert til os. Ældste skulle på arbejde, som hun ellers ikke plejer på hverdage, da hun skal op kl. 0530, så er det sent at komme hjem kl. 2330/2345... yngste ville bare lige høre, hvornår jeg regnede med at komme hjem, for så ville maden stå på bordet... uha, det lød dejligt ;-)
Hun havde været i fryseren, og taget lidt op... ja, lidt sjov sammensætning, men hvad gør det. Vi blev dejligt mætte, fryseren blev tømt for lidt mere, inden den skal af-ises, og hun fik lukket låget på den store kumme fryseren som MUTTI her havde glemt at lukke... hvor distræt kan man være? Ja, jeg spørger bare...
Nå, men skønt ikke, at skulle tænke på mad. Herligt, at komme hjem til en overglad yngste datter. Mon ikke det nu, der skal laves en arbejdsplan, som jeg har truet med i rigtig lang tid? ;-))





Vikartime...
Dejlig dag, ingen møder efter skoletid, skal bare ned i byen og købe det sidste til yngstes fødselsdag på fredag... som jeg desværre ikke får lov, at holde hele dagen med. Hun skal til sin far i weekenden, men sådan er det. Han vil selvfølgelig også gerne se hende...
Vi har tidlig fri fra skole, på fredag, så vi smutter til "storbyen" for at spise sushi... nu SKAL det altså prøves... glæder mig. Yngste er den der ser allermest frem til det, hun vil så gerne prøve det. Var jo godt nok i Skagen i sommer, men syntes ikke lige pengepungen ville de priser deroppe...

mandag den 24. august 2009
Jeg lever...
Ved ikke lige hvad der er sket, og så gør jeg jo alligevel.. jeg startede min sommerferie med at rydde op - endda i stor stil - selvfølgelig hvor vejret var allerbedst, typisk mig. Men ville være færdig til pigerne kom hjem, fra de respektive ferie steder. Så vi kunne hygge sammen. Så jeg brugte godt 14 dage indendøre, i høj sol, hold op mand det var varmt...
Så kom de hjem. Yngste og jeg tog af sted til Skagen - i blæst, regn, blæst og lidt mere regn...
Så vi har holdt vores efterårsferie... i hvert fald hvad vejret angår ;-)
Men pyt med det, vi hyggede os, læste, sov længe, spiste god mad, hyggede lidt igen, så tv og sad med benene oppe meget af dagen... ihhhh hvor var det dejligt, at komme helt ned i gear. Brugte faktisk næsten de to første uger af min ferie, før jeg syntes, at nu kunne jeg sige, at jeg havde ferie. Måske fordi jeg lagde hårdt ud på skolen de første dage, ville være færdig med forberedelse til det nye skoleår. Da jeg sluttede der, gik jeg i gang med store-oprydning... nå, men ned i gear kom jeg. Det var godt og meget tiltrængt... ældste kom op til os en lille uges tid. Hun havde ikke noget arbejde i den uge, så ville hun hellere være hos os, end at gå og kede sig derhjemme... det var dejligt... hundene var hos mine forældre, så det var ikke noget problem. Desværre var vejret heller ikke for godt, da hun kom derop. Ved da ikke lige hvad der er gået galt, der er da ellers altid godt vejr i Skagen... hmmm, altså ikke de 11 dage vi var der ;-)
Vi nåede skam også, at fejre min fars 75 års dag - vi hyggede om ham og var ude, at spise om aftenen...
Sommeren er gået hurtigt - jeg er kommet godt i gang med skolen igen. Yngste er startet i 8. kl., ældste fortsætter på Handelsskolen med HG2, så vi er tidligt hjemmefra, og hjemme på meget forskellige tidspunkter...
Jeg har været træt og følt mig som et par hængte katte, her efter vi er startet. Det er altså liiiiiiidt hårdt, at starte op igen. Nu gik det jo lige så fint, med at gå hjemme ;-) der er heldigvis ikke lang tid, til næste ferie. Men sådan et par 2. kl. børn har virkelig meget at fortælle, når de kommer tilbage til skolen. Meget er sket, og meget skal fortælles, på kortest mulige tid... men hvor var det dejligt, at se dem igen. I år kender jeg jo navnene og deres små særheder ;-)
Nå, vil se om jeg kan blive bedre til at "passe og pleje" min blog... for synes jo det er så hyggeligt, at læse hos alle I andre...
Sengen råber - og jeg vil nødigt lade den vente...
Nat over Skagen...
Yngste og ældste...
Yngstes yndlings-position på campingferie... fjernsynet kan ikke ses på billedet ;-)
Besøg på Bolcheriet i Skagen... uhm...
Ja, billedet taler næsten for sig selv... besøg på havnen, hvor vi spiser fisk...
Pigerne står med et ben i hvert hav...
Så drikkes der... nej, hun skulle bare vise sig for fotografen...
Ja, vi sad i store soft-shell jakker og frøs... det var bare koldt deroppe...
Ældste - vi er ude at spise på morfars fødselsdag...
UHM... pil selv rejer...