søndag den 29. august 2010

Tillykke...

Så fyldte yngste 15 år i går ;-) sikke tiden går. Vi havde en rigtig dejlig dag, hun fik masser af dejlige gaver... mormor har fødselsdag i morgen mandag, så vi plejer at holde det sammen. Så først var vi hos os for at få kaffe med lækre kager til, som yngste havde bestilt, min bror og svigerinde havde ikke set lejligheden efter den er blevet møbeleret, og derefter smuttede vi til mine forældre for at spise aftensmad... rigtig hyggelig eftermiddag og aften ;-) skønt...



Nu er kagen til pigerne på gangen, nede på efterskolen bagt ;-) så kan vi såmænd godt smutte, efter yngstes mening... dejligt hun glæder sig til at komme derned... det betyder jo bare, at hun er faldet godt til...

fredag den 27. august 2010

Zzzzzz...

Har hentet yngste på efterskolen... hun ligger lige nu og snork bobler i min seng ;-) hun nåede akkurat indenfor døren, sagde hej til morfar der var for at hjælpe med at male stakittet, satte alt vasketøjet fra sig, lagde computertasken og tog nattøj på... sådan skal det da bare gøres...

Der er ellers FDF komsammen i aften, for de store seniorer. Når hun ikke tager afsted til det, så er hun godt nok træt ;-)

Hun har fødselsdag i morgen, håber hun får en god nats søvn.... i sin egen seng ;-)

tirsdag den 24. august 2010

Savn...

Jeg savner min yngste - på den gode måde... ;-) her er blevet så frygteligt stille, jeg har heldigvis mine to hunde, ellers havde jeg da nok fået noget mere hjernespind, end jeg har i forvejen ;-))

Hun var hjemme i weekenden. Hun var helt vildt træt fredag, da vi hentede hende. Hun fik sovet, og var rimelig frisk igen lørdag, godt op af formiddagen... hun havde følt det var rigtig svært de to første dage, og havde tænkt flere gange, at det var helt forkert det hun havde sagt ja til. Men så var det vendt, så det er jo dejligt. Hun kunne faktisk ikke komme hurtigt nok tilbage på skolen om søndagen.

Hun kommer hjem igen i den kommende weekend, hun har fødselsdag på lørdag hvor vi får lidt gæster. Hun holder som regel fødselsdag med min mor, da hun har 2 dage efter yngste. Jeg havde faktisk terminsdag på min mors fødselsdag ;-) men så ser jeg hende nok ikke de næste par weekender. Den første weekend er der kano-weekend, det bliver hun helt sikkert til. Weekenden efter igen ved jeg ikke helt præcist hvad der kommer til at foregå, men tror også hun bliver der.

Hun er i hvert fald faldet til - hvor er det skønt ;-) så er er det jo også lige meget, at jeg savner hende (stadig på den gode måde) hvis bare hun har det godt...

fredag den 20. august 2010

Øv også...

Er blevet total snottet, ondt i halsen og nyser i et væk! HADER det - gå væk nå... vinteren er ikke engang på vej endnu, og selv ikke om vinteren plejer jeg, at hive sådan en omgang til mig... smut bare igen...

onsdag den 18. august 2010

Efterskole 3...

Så kom yngste afsted...

Hold da lige fast mand, vi har haft et par hektiske dage... fra at vi mandag omkring kaffetid fandt ud af, at det var det hun skulle, og til at vi i går tirsdag kl. 1730 landede nede på efterskolen, nåede at pakke tøj, gymnastiktøj, sko, alt til udendørs liv, indendørs hal aktiviteter, cykel med alt tilbehør, alt til sengen, alle personlige artikler og alle mulige andre ting, der også skulle med derned. Fået sagt farvel til FDF, FDF musik, skolen, fået hende meldt fra som hjælpeleder til den kommende gymnastik sæson, fået hende overflyttet fra folkeskolen til efterskolen, hævet lidt lommepenge, købt ekstra toilet artikler, fået styr på ordbøger og pyhaaaaaa tusinde andre ting, sådan har det i hvert fald føltes som om... OG krop og sjæl skulle også lige med i forløbet, det er lidt et "under" ;-))

Yngste var vist også, ind i mellem, lidt beklemt ved situationen...

Men, men, men - alle hendes tanker om hvordan de ville modtage hende blev gjort til skamme... forstanderen stod parat ved hovedindgangen, gav hånd og sagde velkommen. Der stod en stor flok elever rundt om hende, der alle sagde hej, Så gik vi ind til hans kone, der sidder på kontoret, hun gav yngste hånd og sagde velkommen, og sagde samtidigt til hende, at yngste bare skulle vide, at det var sejt gjort at hun sådan turde starte efter resten af elev flokken. De havde samtidig fortalt alle de andre elever, at de skulle tage godt imod hende, og det skal jeg da lige love for at de gjorde. Alle vi kom forbi sagde hej og velkommen... det er da fedt. Hun var fuldstændig benovet over, at alle sagde hej til hende, sådan noget er hun ikke vant til, her blandt byens unge... hun var lidt pinlig berørt, ind i mellem, kunne jeg se, men hvem pokker ville ikke være det lidt, i sådan en situation hvor over 140 unge kigger på hende og en del af lærerne ;-) hvorend vi gik rundt på skolen, var der positive unge mennesker, glade smil, unge der sang eller spillede bold, hvor var det skønt ;-)

Vi blev der en god times tid, fik hende godt installeret. Hun er kommet på et tre-mands værelse, eller nærmere betegnet et tre-piges værelse ;-) en der også skal gå på 9. årgang og en pige der skal i 10. klasse. De virker søde og rare... det er så godt...

Vi kørte derfra - hun ville gerne have sin storesøster med, som også har gået på skolen - med et lettet hjerte...

Jeg blev faktisk lidt berørt over hvor gode de var til at tage imod hende, ved godt det er anderledes på en efterskolen, men hold op de gjorde allesammen bare deres til, at hun ikke skulle føle sig udenfor ;-) super god moder-følelse ;-) et lettet hjerte med håbet om et super dejligt efterskole-år, det har hun fortjent... det har ikke altid været nemt for hende, at gå i klassen... hun hverken ryger eller drikker, går til FDF og spiller musik... så er man ikke blandt de "seje", desværre...

p.s. mobilen fik jeg med hjem, de må ikke bruge den de første 14 dage. Hun havde ellers bestemt at den skulle ligge i skabet, men nej, den måtte jeg få med hjem... det er OGSÅ ret gode og positive tegn, efter bare en god times tid på skolen ;-) sådan...

Hvis I har lyst til at se hvor hun er kommet hen, kan I jo klikke Jer herind

mandag den 16. august 2010

Efterskole 2...

Beslutningen er taget. Yngste tager afsted, vi skal være der i morgen eftermiddag kl. 1730. Der har ikke været mange timer til at pakke i, blive "klar" i, få tænkt tanker og alt muligt andet, når man skal sende sit barn afsted.

Muligvis alt for hurtigt - som vi har hørt fra et par stykker af - men når nu chancen bød sig, ja, så tog vi imod den. Yngste glæder sig, og hoppede afsted i eftermiddags, da alt med banken var klaret ;-) så vi skyndte os hjem, for at starte pakkeriet...

Jeg glæder mig med hende, men har lidt sommerfugle i maven, fordi mit "system" lige skal bruge lidt længere tid til at vænne sig til tanken, end hun skal ;-)

søndag den 15. august 2010

Efterskole...

Det er meningen, at yngste skal afsted på efterskole næste skoleår, altså i 10. kl... godt så... men nu er det så sådan, at lige præcis hendes kommende efterskole, har fået en ledig pigeplads. Jeg har ringet derned, åbenbart som den eneste, og har fået til i morgen formiddag hvor hun så skal have bestemt sig.

Det kan synes som nemt, men der er flere ting der sådan spiller ind, når hun havde noget andet i tankerne. Hun er startet i 9. kl. på hendes skole hvor hun har gået siden børnehaveklassen. Alt er lige som tilrettelagt det her sidste folkeskoleår...

Men skal hun egentlig ikke bare hoppe ud i det? Det bestemmer hun selv...

Nu skal der vist en god nats søvn til, inden hun helt har bestemt sig. Eller det vil sige, hun har egentlig bestemt sig, og vil gerne sige ja tak til pladsen, siger hun ;-)

lørdag den 14. august 2010

Squashkage...

Jeg har sådan lyst til squashkage ;-) og har købt mig billigt til nogen... har ikke have til, at kunne dyrke dem selv, desværre... men den opskrift jeg har indeholder ikke brun farin. Og jeg har en eller anden idé om, at jeg - for mange år siden - fik en squashkage med farin i, men kan ikke finde en opskrift med den ingrediens i... er det noget jeg bilder mig ind, at der skal farin i? Har du evt. en opskrift du vil dele med mig?

På forhånd tak ;-)

torsdag den 12. august 2010

Første skoledag...

Så startede skoleåret for alvor i dag. Jeg skulle starte med min nu 3. klasse, hvor var det dejligt at se dem allesammen igen. Sikke de er vokset på de 6½ uge ;-)

Yngste blev sendt afsted til det sidste skoleår indenfor folkeskole verdenen. Det er altså lidt mærkeligt ;-) synes jo hun er min "lille" pige, ved godt at det passer ikke helt... men for pokker da tiden løber afsted ;-)

Ældste havde også 1. skoledag i dag efter ferien. Hun bliver student til januar, så der er kun ganske få måneder tilbage, så går de på læseferie. Det glæder hun sig til ;-)

Hovedet? Ja, en ting er sikker... jeg skal lige i opdrejninger igen - pyhaaa ;-))

søndag den 8. august 2010

Fest...

Så fik jeg holdt lidt fest med god mad... vi startede på terrassen med champagne, oliven, marinerede hvidløg, pesto og lign. Uhm, dejligt... ;-)

Til forret fik vi laks, laksepaté, dressing og brød.
Hovedretten bestod af kamsteg med svær, bønner, letkogte asparges kartofler der bagefter bliver vendt i lidt fedtstof med rigeligt groft salt og sauce dertil.
Til dessert en islagkage.

Lidt chokolade til kaffe, the, irish coffee, cognac, mjød, øl og hvad der ellers blev drukket ;-)

Så var alle væske- og maddepoter fyldt rigeligt og godt op...

Jeg hader at gå i seng efter en fest, og så vide at ALT står tilbage til næste morgen/formiddag... så jeg ryddede op, fik vasket det op der skulle vaskes af i hånden, blandt andet alle de glas vi havde brugt... for pokker da, 5 mennesker kan bruge mange glas ;-) jeg var færdig omkring kl. 0330, men så var alt også klart... jeg skulle kun tømme opvaskemaskinen næste formiddag... eller det endte så med, at jeg stod op omkring kl. 1000, spiste lidt morgenmad, og så kunne jeg høre en forfærdelig larm, det var min seng der kaldte igen ;-) jeg smuttede under dynen igen, og tog en ordentlig lur... ups, vågnede først kl. 1630 igen... lidt sent, men til mit forsvar havde jeg sovet mega dårligt natten op til jeg skulle have gæster, sov først efter kl. 0345, hvor jeg kiggede på kl. sidste gang, og jeg stod tidligt op så jeg kunne komme i sving med rengøring og forbedrelserne til om aftenen. Men nu har jeg sovet ud... ;-)

torsdag den 5. august 2010

Sådan...

Nu blev vi - min far og jeg - færdige med at lægge sten, feje, lægge granit skærver, som det så hedder ;-)) og gøre det fint og brugeligt i min lille have. Jeg skal have gæster i morgen, så nu ser det fint ud. Jeg skylder god mad til nogen (mine forældre og deres nabo, som var så søde at hjælpe...) af dem der hjalp med at flytte for os. Så nu kan jeg med god samvittighed vise min have frem. De sidste kommer på et senere tidspunkt ;-)

Der skal dog laves en ny låge. Der er godt nok en låge i, men den ligger ret langt fra et godt tømrer arbejde... men det må komme lidt senere hen på sen-sommeren. Ude foran min lejlighed er der også en lille plet græs, det skal også fjernes og deri skal der ligeledes lægges granit skærver. Men hver ting til sin tid, som min hjælpsomme far plejer at sige ;-)

Nu skal jeg have gjort rent, vasket gulve, vasket vinduer og hvad der ellers hører derind under. I morgen skal jeg have handlet ind og lavet mad - og så kan de bare komme an, kan de ;-)

onsdag den 4. august 2010

Lange arme...

Jeg er træt - har lange arme - ømme hænder - blå mærker - skrammer - ridser - jord og sand overalt - øm ryg og læn - sådan er det når man (sammen med min søde far) begynder at fjerne jord og græs for at køre ud og hente sand og sten, for at udvide min lille-put terrasse ;-) men dejligt er det.
Der kom så den største regnbyge i mands minde, så nu er det fine sand der er strøget over fliserne ikke helt så fint og let som før, men mon ikke det tørrer til i morgen, så det kan blivet fejet endnu mere rundt... ihhh hvor er det dejligt, væk med min lille plet græs (ejer nemlig ikke en græsslåmaskine) og nye (brugte) havefliser nedlagt. Nu mangler det sidste bare, der skal hentes et læs, evt. to læs stenflis, hedder det det? Jeg kalder det ral, men det hedder vist egentlig bare noget helt tredie ;-))

tirsdag den 3. august 2010

Jeg fatter det endnu mindre...

Altså, nu forstår jeg slet ingenting... ;-) i går kunne jeg ikke - overhovedet - sætte en header ind på min blog. Jeg har så i dag lavet så jeg har 4 forskellige headere at vælge i mellem. De to kan jeg sætte ind, hvis jeg er tålmodig nok, de to sidste kan jeg ikke sætte ind! Hvad sker der lige for det? Fatter ikke en meter, er det så nu, man skal ringe til Peter? ;-))

mandag den 2. august 2010

Jeg fatter det ikke...

Jeg forstår det simpelthen ikke... jeg har lavet min blog om, inde under det nye blogger design... godt så. Så har jeg, i mit foto program, lavet en header... for nu skal det afprøves... men kan jeg sætte headeren ind på min blog? NEJ, det kan jeg så ikke. Jeg ved simpelthen ikke HVAD POKKER DER SKER... den står bare og tænker, og tænker, og tænker, og... og så ikke mere...

Er der nogen DERUDE, der ved hvad der kan være i vejen. Jeg har nemlig også prøvet at sætte et tilfældigt billede ind, det kan HELLER ikke lade sig gøre... Hvad mon jeg gør forkert? Kan du hjælpe mig?


På forhånd TAK ;-)

Fuld fart frem...

Yngste kom hjem fra sommerferien med deres far i fredags. I gang med vaskeriet, for hun skulle allerede søndag morgen kl. 0630 være klar til afgang mod Sverige, sammen med FDF orkesteret. De skal være deroppe indtil på lørdag, hvor de skal rejse rundt for at give koncerter, men samtidig også opleve en masse...

Lørdag skulle de mødes fra kl. 1500 - 1800 for at øve programmet igennem igen. De har ikke spillet sammen siden sidst i juni måned... så det var vist fint, sådan lige at mødes og begynde så småt at pakke bussen. Min far havde fødselsdag lørdag, så der skulle vi spise aftensmad og hygge... og pludselig er sådan en hyggelig aften gået, og vi skulle hjemad for vi skulle op senest kl. 0450, for at pakke det sidste tøj (der jo stadig var vådt) smøre madpakke og køre til nabo byen... men op kom vi, men for pokker min seng kaldte på mig da jeg kom hjem igen ;-)


Jeg har min onkel og tante boende i Gôteborg, hvor de skal overnatte fra søndag til tirsdag. Så de har så været og høre deres koncert som de har givet udenfor et kæmpe stort sansecenter der ligger i byen, Universeum hvor de efterfølgende skulle ind og bruge nogle timer... jeg har kigget på deres web side, og det ser helt vildt spændende ud... mon ikke det er lidt ligesom vores Planetarium i København? Nå men min onkel tager altid en masse billeder, så han har sendt lidt ned til mig og mine forældre... så dejligt lige at se tøsen igen ;-))

Ellers har jeg brugt dagen - indtil videre - på at flytte RIGTIG mange kg. græs/jord, da jeg skal have lagt lidt flere fliser i min lilleput have... heldigvis kom min gamle far for at hjælpe... ved da egentlig slet ikke hvad jeg skal gøre, den dag han virkelig ikke kan mere... tænk manden blev altså 76 år i lørdags. Dejligt at han gider endnu, og kan ;-)