søndag den 22. november 2009

Kreative tøser...

Har været til julemarked nede i vores lokale center, hvor der er børnehave, kirke, café og bibliotek. Ja musikskolen ligger der faktisk også...
En flok kvinder - piger - fandt for en tre år siden ud af, at de gerne ville vise deres kunnen. Der var måske 20 kvinder der søndag før 1. søndag i advent havde udstilling dernede. Man kunne så se arbejdende værksteder, eller boder... i år var der så 62 boder/arbejdende værksteder... helt vildt mange. Måske næsten for mange, for det er faktisk lidt svært, at overskue det hele, når der er FYLDT med mennesker, boder, børn, klapvogne, varme, støj og en masse andet, og hovedet kører rundt, for at se det hele ;-)

Der var boder med keramik, raku brændte ting, juledekorationer, hjemmesyltede ting, filtede nisser, huer, tørklæder og alt der ind under, armbånd, ringe, kæder, strømpenisser, festkjoler, alt indenfor pileflet, alt indenfor trædrejede ting, vævede bordløbere, billeder i alle mulige og umulige kombinationer, fede tasker i traktor slange, hjemmebag, jule-marcipan-godter, strikkede strømper, julekort, til og fra kort, æsker, kort sagt nærmest ALT hvad det kreative hjerte kan begære ;-)

Tænk, at der er så mange her i området - nogen lidt længere fra - der er så kreative. Det var helt vildt flot... har taget en del visitkort med hjem. Der er blandt andet en kvinde her fra byen, jeg skal have købt et billede af, til min store datter, på et tidspunkt. Hendes malerier var rigtig flotte, det gennemgående på billeder var sådan en lidt skør og sjov malet fugl. Herlige billeder, i nogle skønne farver.

Jeg købte KUN et sødt juleophæng til min mor, som hun skal have 1. søndag i advent, hvor vi altid er med i juleoptoget i min gamle by, og så står den på gløgg og vafler hos mine forældre. Ligeledes købte jeg to smukke glasengle, hvor der bagved var plads til et fyrfadslys. Den ene i en blålilla farve til ældste datter, den anden i en lyserød pink farve til yngste, som de skal have til den adventssøndag hvor jeg giver dem gave. Og lige nu, hvor jeg skriver om det, er jeg lidt træt af, at jeg ikke fik købt en mere, til nogle søde venner vi har, der mistede deres søn for nogle år siden... den kunne være så fin hjemme hos dem... øv...

Ville gerne have taget billeder, men synes ikke det lige var passende, der var rigtig mange mennesker dernede, og vil ikke lægge billeder herind, hvor der er en masse ansigter på...

Jeg havde tre kollegaer dernede, de to af dem stod i samme bod med deres glasting. De laver fade, skåle, halssmykker og fyrfadsstager. Den sidste kollega laver keramik. Mest skåle, krus og mælkekander...

De to blomsterforretninger i byen havde åbent, det er også en tradition, så der måtte jeg også lige ind. Købte INGENTING, stort... en masse mennesker, og så kan jeg ikke blive enig med mig selv. Så jeg går derned en dag, hvor jeg kan have butikken nogenlunde for mig selv... ;-)

Weekenden er løbet afsted - som den plejer - og der er kun FIRE UGER til vi går på juleferie, VILDT...

Tirsdag skal vi have de sidste samtaler, det bliver godt. Så er vi næsten gået på juleferie ;-)

TAK...


Tænk, en skøn kvinde - hende her mente, at jeg og min datter ville få mere ud af dette dejlige garn, end hun selv ville... fluks har hun sendt det til mig, da hun har fundet ud af, at min yngste er helt pjattet med skrappe farver. Hun elsker, at gå med strikhuer, helst hele året ;-) og meget gerne i "pang" farver... de to af nøglerne er pinke, som er yndlingsfarven. To nøgler er varm orange og de sidste to er en gulgrøn, synes jeg. Er lidt svært, helt at bestemme farven, men herlige skønne farver, er de alle tre ;-) og et dejligt kort tillige med. Det er helt utroligt, så dejlige kvinder der findes derude... ;-)

Så TUSIND TAK søde Henriette, ved du har nok at tænke på i øjeblikket, at du så også har tid til, at tænke på andre er STORT ;-) du er en ener...

p.s. kan se, at min henvisning til Henriettes blog ikke fungerer... men det er http://www.defemibyen.blogspot.com/

lørdag den 21. november 2009

Heldige mig...

Har været til FDF julemarked med yngste. Hun skulle stå i pandekage boden og skulle også spille med orkesteret... der var tombola, kaffe, kage, juledekorationer, snobrød, juletræer, pandekager, frokost og meget mere... vi havde, via vores lokalsprøjte, mulighed for at udfylde en seddel, og så - hvis man er lidt småheldig - vinde en julekurv, vinflasker eller legoæsker... juhuu, jeg vandt julekurven...

Den indeholder, kalender dekoration med gråt firkantet lys, kaffe, frugt, chokolade, strikkede nisser, julestjerne, kartofler, tulipanløg, hjemmelavet æblegelé, ribsgelé, pebernødder, brunkager og rødbeder - uhm... lille vinflaske og den herligste lighter, udformet som et fyrtårn der blinker, når man tænder den ;-)


Det er da juleheld...

søndag den 15. november 2009

7 ting jeg ikke vil undvære...

Hmmm - ting tager tid, eller hvordan er det nu lige det er?

Blev for laaaang tid siden, helt præcist d. 2. november 2009 tagget af hende her en af mine "artsfæller" ;-)

Tiden er bare løbet fra mig, har haft travlt og rigtig mange andre fantastiske og dårlige undskyldninger... det har været svært. For hvad vil jeg undvære, og kan jeg i bund og grund ikke undvære langt det meste? Jeg vil selvfølgelig ikke undvære mine børn, mine forældre, mine hunde og mere i den genrer. Men hvis jeg skal kigge på materielle goder, kan vi vel egenligt, hvis vi skal, undvære rigtig mange ting... eller? Jeg vil nødigt bo ude på en ødegård uden vand, varme og 100 km til nærmeste nabo, men jeg kunne vel godt, hvis jeg virkelig skulle ;-)

Men har prøvet, at fange lige præcis de ting, der gør min hverdag meget nemmere, og gør mig vel også mere glad og tilfreds... og ting jeg rigtig nødigt vil undvære...

Min PC´er, da den er livslinen til job, familie og venner ;-

Min mobil, da jeg sms´er meget med mine børn...

Min dejlige storebror, som jeg ikke har mere. Mine far- og morforældre...

Hellere undvære min bil, end kortet... kan altid låne en bil, men kortet er jo ikke nemt, at låne ;-)

Mine kalendere... er total afhængige af dem...

Hader seriøst, at gå uden mit ur...

Ups - den dygtige tæller, vil have talt, at der mangler en ting... tænk, jeg kan virkelig ikke finde en ting mere... ved da ikke lige hvad der går af mig ;-)
Men 6 ting blev det til...
Vil du tage udfordringen op, er du mere end velkommen... det er altså svært, synes jeg. For som skrevet før, kan vi vel undvære rigtig meget...

Så skete det igen...

Har skrevet - i forrige uge - om det med, at få tårer i øjnene, bliver det nemmere med årene, næ, skulle jeg hilse at sige...


Kørte yngste og en veninde til stort gymnastikarrangement, hvor de (188) piger fik mulighed for, at være sammen med alle pigerne fra Gymnastik Verdensholdet i 24 timer. Drengene havde været der fra fredag til lørdag, sammen med drengene fra Verdensholdet.

Der var en times overlapning, hvor det så viste sig, at Verdensholdet ville lave en opvisning for både piger og drenge. Jeg var blevet derinde, fordi jeg - min nysgerrighed bød mig, at blive der, fordi jeg gerne ville se pigerne fra Verdensholdet. Det var jo meget heldigt, når man nu synes, at de er FANTASTISKE... :-)

Drengene springer helt fantastisk, og pigerne laver rytmisk gymnastik som en drøm... og så kom tårerne... pigerne lavede en virkelig smuk serie, med et fantastisk musikstykke til, så kom de igen, dem man (læs: JEG) ikke kan kontrollere ;-) men flot var det...

Får med sikkerhed en MEGET TRÆT yngste hjem om nogle timer...

What a week...


Sikke da en uge... den har bare indeholdt så mange møder, både eftermiddag og aften. Yngste skulle på hverdagslejr med FDF, det betyder, at hun i onsdags blev kørt derind og skulle så overnatte derinde til lørdag. Skole og fritidsaktiviteter skulle selvfølgelig passes... hun havde kørelejlighed torsdag morgen, men fredag morgen måtte jeg ret tidligt op, for at hente hende... og hver eftermiddag kørte jeg hende derind igen... Hun blev hentet hjem lørdag omkring kl. 1000, for så, at blive kørt til Tøseweekend med Gymnastik Verdensholdet... det ville hun ikke gå glip af, selvom hun var så træt, at hun næsten ikke kunne hænge sammen. De havde ikke sovet specielt meget om natten... nå, godt hun kommer tidligt hjem i dag, så står den vist på RET TIDLIGT I SENG for hende...

Tirsdag nåede jeg hjem fra arbejde kl. 1530, og havde gæster kl. 1800 til Mortensaftensmad.

Ellers har den stået på hovedpine - i stor stil - snot og træthed. Synes jeg har slæbt mig igennem denne uge... håber godt nok, at det bliver lidt lettere i den næste, som godt nok starter med skole-hjem samtaler mandag. Sidste hold tager vi tirsdag i næste uge... men har det lidt, i denne tid, at jeg hader at kigge på min arbejdskalender søndag, for jeg ved hvad den indeholder til den kommende uge... synes ikke det er specielt morsomt, at se frem til en uge hvor HVER DAG er fuldstændig overskrevet med aftaler... i torsdags blev et møde skubbet, da en af mødedeltagerne var blevet syg, så kan vi se frem til anden dag, hvor det så skal holdes, øv for det... men det er heldigvis - forhåbentlig - ved, at være slut med alle de møder... i hvert fald for denne omgang...

Nå, men soler skinner lystigt i dag, der er julemarked i byen, så nu vil jeg få lavet lidt til samtalerne, og så nyde solen, og smutte forbi julemarkedet... det er så hyggeligt, synes jeg...

Ha´ en rigtig dejlig søndag derude...

søndag den 8. november 2009

Bagværk...

Har bagt Engelsk Søsterkage (eller krydderkage... som nogen kalder den...) i dag... det er nok ca. trehundrede år siden sidst... men kom lige til, at købe et brev pulver til den lækre kage... fik den altid, da jeg kom i min tidligere svigerfamilie... uhm... det lugter også en lille bitte smule af jul, skønne krydderier...

Kan I hjælpe?...

Jeg mangler en jule metervare. Det skal være i farverne sort/grå/hvid, altså ikke de traditionelle julefarver. I efterårsferien var jeg i Herning, ude i Stof og Stil, og så en lækker metervare, netop i disse farver. Jeg havde ikke rede penge med, og de tager ikke mit kort, så jeg fik ikke købt det. Tænkte, at jeg bare kunne finde det i kataloget eller på nettet, når jeg kom hjem... men ak, jeg kan ikke finde det igen.

KAN I HJÆLPE?

Ved du evt. hvad det er for en metervare jeg snakker om, eller ved du et sted, hvor jeg måske kan finde en anden metervare i disse farver?

lørdag den 7. november 2009

Dyr vin...

Da yngste - for 14 år siden - blev døbt, havde vi fest i nabobyen, på et lækkert hotel... min storebror, som aldrig bliver helt voksen ;-) købte i vinkælderen en ret dyr vin.
Han foreslog så, at vi skulle lave en slags liste over, hvordan vi troede yngste ville være på sin konfirmationsdag. Altså noget med, at tror vi hun er hippie, er hun til gymnastik, har hun tatoveringer, er hun en friluftspige, er hun et dydsmønster, og alt i den dur... man måtte selv bestemme, hvad man skrev på listen. Der skulle bare være 3 ting, om dåbsbarnet...
Der blev så lagt lidt små-penge fra hver gæst i en skål. De penge er sat på hendes børneopsparing.

Vinen skulle gå til den person, der kom tættest på det som yngste er nu. Hun blev konfirmeret i april i år...

Og hvem blev vinderen? Gæt én gang... jeps, jeg vandt flasken. Og det var uden snyd...

Jeg kan godt lide rødvin, men har ikke så forfinet en smag, at jeg ville sætte pris på flasken. Nå, men min storebror og far gik på nettet, og lige præcis den flaske vin er i ret høj kurs. Så skulle jeg da slet ikke smage den, for det er da total vild - i mine øjne - at drikke så dyr en vin. Så skulle vi have den til min fars 75 års dag i sommer, det blev ikke. Så skulle vi drikke den til jul, men vi synes alligevel ikke, at det var det rigtige at drikke til kalkun... enden på det hele blev, at min far satte den til salg på den blå avis - og har solgt den - til den nette sum af 1400 kr... tak for kaffe siger jeg bare... og vupti, er jeg blevet 1400 kr. rigere...

Håber den smager køberen ;-)


Kender I det?...

Har en i omgangskredsen, som HVER GANG, altid har noget på hjerte, som er meget værre eller større end det, der lige er blevet sagt... er ved, at få et hysterisk tilfælde over det!

fredag den 6. november 2009

Fredag...

Så blev det endelig weekend... de sidste par uger, denne incl. har indeholdt så mange møder, så jeg synes næsten ikke, at der har været andet... det er lige i overkanten, i øjeblikket...

I dag har jeg købt min første JULEGAVE, ved godt det er tidligt. Men tilbuddet var der, så slog jeg altså til, selvom der er længe til jul endnu. Min svigersøn blev den første, jeg skulle købe gave til i år ;-)

Yngste er kørt afsted til FDF musiklejr. De skal øve sig hele weekenden, så de er klar til alle koncerterne de skal spille, her i den kommende juletid. De står bla. på torvet i byen og spiller. De spiller til juleoptoget både i byen de hører til, men også her i vores by. Så julemelodierne skal lige trænes igen... blev stående en halv times tid, for at lytte til dem. Det er ikke kun fordi hun spiller i orkesteret, men for pokker hvor er de dygtige ;-) nogle af melodier er så smukke, at hårene rejser sig.

Ved ikke rigtig om det er alderen der begynder at "drille"... men kan sagtens få tårer i øjnene, når jeg hører en smuk melodi, eller jeg ser noget i TV. Hvis jeg tænker over det, er det nok efter, at jeg i sin tid fik børnene, hvor mit hjerte meget nemmere løber over ;-)

Den sidste skoledag før juleferien, er vi altid i kirke. Det er så hyggeligt, og en rigtig smuk tradition, synes jeg. Der har jeg også svært ved, ikke at få tårer i øjnene. Til konfirmationer, hvor de kommer gående ind sammen med præsten... så er den gal igen. Til bryllupper. Til... ja, der er faktisk mange ting, der kan røre mig...

Tilbage til virkeligheden ;-) yngste er afsted. Ældste skal arbejde lørdag og søndag. Jeg skal HYGGE mig, skal jeg...

Håber I alle får en rigtig dejlig weekend derude, i det kolde efterårsvejr...

onsdag den 4. november 2009

Dagen i dag...

Har budt på job, test af en test for min 2. klasse, møde, sove lidt, aftensmad, men inden da har ældste og jeg været ude, at kigge på et hus - på landet - som vi MULIGVIS og MÅSKE og alt det der, kan leje for en rimelig penge... og huset er forholdsvis NYT (ca. 3 - 4 år gammel).

Den lejlighed vi bor i er ca. 30 år gammel. Det er jo for så vidt ikke ældgammel, men det er pivhamrende KOLDT... så kunne vi flytte ud i det andet hus, ville det da helt sikker være LYKKEN. Så kunne vores hunde gå ude i indhegning. Haven skulle indhegnes. Alt var nyt. Det er ikke koldt om vinteren. Det regner ikke ind, når blæsten står i den rigtige (forkerte) retning. Jeg skal ikke mere høre naboer spille høj musik, eller børnene skændes højlydt. Jeg behøver ikke blive bekendt med, at de er på toilet, eller går i bad. Vi behøver heller ikke mere vide, at nu tager yngste nabo afsted i skole, fordi hun er "et glad barn"... altså kan det da kun - i vores øjne - blive meget mere LYKKE... nu må vi vente og se. De der bor der nu, skal i banken på fredag, for at høre om de må købe det hus de har set på. Får de lov til det, skal det nye hus istandsættes (det er et meget gammelt hus), og MÅSKE får vi lov, at leje os ind... det bliver ret spændende...

tirsdag den 3. november 2009

Vejret...


Hvornår lærer jeg det?...

Gad vide hvornår jeg lærer, at tirsdag skal jeg IKKE møde kl. 0745, som jeg ellers gør... fra efterårsferien og til juleferien møder jeg først kl. 0830, ellers møder jeg kl. 0945. Meeeeeen kan åbenbart ikke få det ind i hovedet, så er klar og ret meget parat FØR tid... nå, men så har jeg læst internet aviser og tjekket mail, det er jo heller ikke så tosset ;-)

Ha´ en god regnfuld tirsdag derude... her er det både vådt og ret koldt...

mandag den 2. november 2009

Mandag...


Sikke en måde, at starte ugen på ;-) først i skole, dernæst møde med kollegaerne, og så lige et møde med et forældrepar... så var jeg træt... så nu står aftensmaden kun på risengrød, det var hvad min kulinariske hjerne kunne finde på... men uhm, det smager nu også godt. Med kanelsukker og en bette smørklat, eller smør kan man vel næppe kalde Kærgården ;-) og et godt glas rød saft... så er det næææææsten jul...

søndag den 1. november 2009

Sikke en dag...

Startede formiddagen med, at tage til min venindes 40 års fødselsdag. Den blev holdt på et af byens hoteller som brunch. Jeg skal da lige love for, at der var hvad hjertet kan begære, og mere til. Der var ALT i brød, morgenmadsprodukter, pålæg, ost, pølser, æg, leverpostej, bacon, bag selv vafler, tørrede frugter, friske frugter, mælk, juice, kaffe, the og cacao... og mange flere ting. Vi var 88 gæster, så der var fyldt godt op... efter vi havde hygget os der, og havde spist så vi næsten ikke kunne vrikke mere med ørerne, tog vi videre til næste fødselsdag. Min anden veninde og hendes søn. Hun havde i tirsdags og sønnen har i morgen. Det var dem der også holdt 40 års fødselsdag i lørdags, så det går bare der ud af...

Efter vi havde hygget der et par timer, skulle vi hjem. Yngste skal til hendes far i et par dage, så der skulle lige pakkes lidt ned. Vi gik derover, så kunne jeg få frisk luft, hundene kunne få lettet ben, og maden kunne synke ordentligt ned i maven...

Nu sidder jeg - godt mæt - og tænker tilbage på en hyggelig brunch for veninden. Hyggeligt samvær med venner. Dato for julehygge i december er skrevet i kalenderen. Hvad så? Jo, skriver lige færdig her, så skal jeg ind til sofaen, have benene op og sidde lidt og tænke over, hvor godt jeg egentlig har det ;-)

Her er det gråt og lidt mørkt i vejret - mon der kommer regn...