fredag den 26. juni 2009

Ferie - sådan...


Så er der dømt så meget ferie, at jeg faktisk ikke lige har opdaget det endnu, eller snarere vænnet mig til det...

Vi afslutter på en rigtig god måde. Vi får sagt farvel til børnene, der har kort dag. Lærere og pædagoger mødes så og får sagt "officielt" god sommerferie til hinanden. Vi synger, skolelederen siger lidt, vi får sagt farvel til dem, der ikke dukker op igen, efter ferien. Så alt i alt en god måde, at sige på gensyn til august igen...

Efter det mere officielle, har vi kunnet melde os til sommerferie-frokosten. Vi betaler selv og vi skiftes til, at stå for vores fest arrangementer. Så i år, kunne jeg sidde og nyde det, dejligt...

Jeg gik nu ikke så sent hjem, skal have yngste afsted i morgen på en uges FDF lejr, så der var lige lidt der skulle klares, inden butikkerne lukkede... tror vi nåede det hele...

Glæder mig rigtig meget til en dejlig lang ferie - skal dog på skolen et par dage eller tre, i næste uge. Har lavet lidt aftaler deroppe, med et par kollegaer. En dag til mig selv, bliver det også til. Jeg når noget mere, når jeg sidder deroppe, for så går jeg ikke fra og til, hele tiden...

Håber i alle får en dejlig sommer - vejrudsigten er med os, endnu...

lørdag den 20. juni 2009

Weekend...

I går var vi til min venindes "færdig-som-pædagog" fest... hun var til sin bachelor eksamen, og kan nu kalde sig pædagog. Har arbejde fra 1. august, inden for special området, som tiltaler hende rigtig meget. Hvor heldig har man næsten lov af være ;-))

Jeg har nu 5 arbejdsdage tilbage, inden ferien... dejligt. Glæder mig rigtig meget til ferien i år. Sidste år, havde jeg taget ekstra arbejde. Så jeg arbejdede hveranden weekend, ved siden af skolen. Jeg tog 10 dage i sommerferien med yngste, ellers arbejdede jeg hele sommerferien også. HOLD OP MAND jeg var træt, da skolen igen startede... det var simpelthen for meget... så det prøver jeg altså ikke en gang til... så ferien skal nydes i år. Ligesom jeg nyder mine weekender...

Byen står næsten på den anden ende, der er store markedsdag i dag. Skal lige i bad, have luftet hundene og så skal jeg derned.

Efter markeds besøget står den på stor-oprydning på mit kontor/soveværelse. Det råber så meget på 1. hjælp, at jeg ikke kan holde det ud mere... så nu går jeg i gang. Så har jeg heller ikke det, at tænke på i ferien...

Ellers står den bare på weekend hygge - yngste er taget til sin far (med kraftig forstuvet måske brækket lilletå... øv, det gør ondt. Og FDF lejren starter næste lørdag)... ældste tager til kæresten, når hun altså engang står op. Kom hjem omkring kl. 5 fra byen ;-))

Så alt i alt en rolig weekend, godt nok med oprydning, vasketøj og hundeluftninger... men hvad gør det... jeg har friiiii ;-))

God lørdag derude...

onsdag den 17. juni 2009

Sådan...

Så er jeg færdig med at rette. Har haft ringet til sidste censor. Alt er pakket. De sidste pakker skal afleveres i morgen. DEJLIGT...

Nu skal vi bare have de sidste dage til at gå. Alle glæder sig vist til at komme på ferie. Men, har faktisk de sidste par dage haft en del syge børn. De har ondt i hovedet, ondt i maven, bræksyge og alt hvad der hører under. Skulle tørre op efter en af mine piger fra klassen i dag... er altså ikke så god til det... øv, og lige midt i min frokostpause... ihhh altså - havde jeg da bare sendt hende hjem noget før ;-))

Der er heldigvis kun 7 arbejdsdage tilbage... tager dog på skolen de første par dage i ferien. Jeg når så dejligt meget, når der ingen klokke er, og ingen børn står og kalder på mig. Vil gerne nå en del, inden jeg selv tager på ferie. Så føler jeg, jeg bedre kan slappe af...

Håber på godt vejr, de næste par dage. Vi skal have sommerarrangement i klassen i morgen aften. Sommerafslutning til FDF for yngste. Sommerafslutning i hendes klasse, som hun desværre ikke kommer til, pga. FDF. Stor torvedag i byen lørdag - som nødigt skulle drukne i regn, hvad den har prøvet, for et par år siden...

Alt i alt en dejlig tid...

lørdag den 13. juni 2009

Venner...

Har bare haft den hyggeligste aften... hvor er det dejligt, at selvom vi ikke ses så ofte, så fortsætter vi egentlig bare snakken, hvor vi slap sidst... Herligt... god aften, at slutte en dejlig uge på...

2 uger tilbage til sommerferien er en realitet... Så skønt... glæder mig ret meget, synes det har været lidt hårdt i år, at starte en 1. klasse op ;-)) dejlige børn, men hold op de dræner en for energi. Men kan man stå for en skøn 1. klasses pige, der pænt står og venter indenfor døren, fordi jeg skal have mit morgenkram? Nej, vel? ;-))

Håber i alle får en dejlig weekend... min består af FDF musik og FDF i morgen. Yngstes kreds holder Blå Festival, håber godt nok det bliver noget bedre vejr, end det har været i dag... ellers er det godt nok synd for dem...

torsdag den 11. juni 2009

Vejrudsigten...





Hmmmm - min ældste er gået på sommerferie i dag, fra HG2... det ser da nu godt nok ikke for sommerligt ud, altså vejret - men mon ikke de unge mennesker er lidt ligeglade, i hvert tilfælde her i starten... så kan det da godt være, at også de kommer til at længes efter det dejlige danske SOMMERvejr ;-))

Regn, regn og atter regn...

Regnen siler ned... godt for haven og markerne. De har i hvert fald vandet godt, når man bevæger sig ud på landevejen...

Synes det er blevet koldt igen - er ellers ikke typen, der sådan går og småfryser, men det synes jeg faktisk jeg gør i dag... godt sommerferien står for døren, for så må varmen da komme igen, ikke? ;-))

Skal have slået mit græs i morgen, låner min far til det, han er heldigvis frisk på at hjælpe endnu... men det er nu ikke så nemt, hvis det er så vådt.

Yngste har købt ny cykel, for lidt af konfirmationspengene. Håber da vejret bliver lidt bedre, det er nu hyggeligere at cykle ture, i godt vejr... Brugsen har i hele maj måned haft halv pris på deres cykler - det kunne hun ikke lade være med, at tage imod... Så cyklen hentes i morgen, så ser jeg hende nok ikke så meget, resten af dagen...

Dagen i morgen byder sig også til med gæster. Nogle søde og rare venner kigger forbi. Vi ser alt for lidt til hinanden. Nu skal det være. De er campister, så de smutter jo afsted, alt det de kan... Køber ind til ost og rødvin. Børnene skal selvfølgelig også tilgodeses, de er heldigvis ikke kræsne, men der bliver da lige købt noget, jeg hundrede procent ved de kan lide... Dejlig aften i vente...

onsdag den 10. juni 2009

Ny PC...



Så røg der nogen af SP-pengene... selvom de ikke er kommet endnu... der var et rigtig godt PC tilbud, jeg ikke synes jeg kunne sige nej til - kender i følelsen :-))

Havde godt nok en bærbar, der havde set bedre dage, både med hensyn til hastighed men så sandelig og ISÆR, at skærmen var kaput... helt og aldeles i udu. Min bror som har lidt - meget - forstand på sådanne sager, siger det er alt for dyrt, at begynde at udskifte kun skærmen. Især med de PC priser der er i øjeblikket... så vupti. Jeg er den nye indehaver af en total lækker - efter min mening - Compaq CQ61... så herligt...

Tænk, da jeg fik det hele installeret, og jeg rigtig kunne komme på min blog igen... jeg fik næsten et chok. Har jo ikke set den før, i gode farver. Sikke flotte farver, og sikke bred kant jeg har... jamen ved i hvad ;-)) er da endnu mere glad for min blog, end jeg var i forvejen...

Hmmm - gad vide om jeg kan sove sammen med min PC i nat? Ja, det gjorde mine tøser altid, da de var små. Tog ofte det ny-indkøbte med i seng, fordi de var så glade for det ;-)) Så må der grines...

mandag den 8. juni 2009

Mandag...

Så fløj den dag også afsted... hvor er det lige de forsvinder hen? Ved godt det er noget kliché, altid at sige tiden flyver, børnene bliver så store osv. i den stil... men jeg synes helt ærligt, at sådan et skoleår går rigtig stærkt. Hen i mod jul, kan dagene da blive noget lange. Men kommer vi igen på den anden side af jul og nytår, kommer foråret straks, når foråret så er der, ja så står sommeren for døren... og en masse dejlige ekstra feriedage gør jo lige det sidste...

Jeg har i skrivende stund 14 skole arbejdsdage tilbage, inden jeg holder ferie. Jeg tager dog på skolen de første par dage, i den første ferie-uge. Jeg synes det er så dejligt, at have skolen næsten for mig selv, i hvert fald uden klokke og børn der hiver i en ;-)) jeg når så meget, og jeg vil rigtig gerne have alt klart til det kommende skoleår, inden jeg selv går på ferie. Sådan har jeg det, andre smutter med det samme, og vil hellere gøre det, den sidste uge før børnene kommer igen. Der er jeg godt nok ved at lade op igen, men selve planlægningen er i starten af sommerferien... så nyder jeg min egen ferie 100 x mere...

Og nyde ferien skal jeg helt sikkert... har måske skrevet det før, men turen går til Skagen - og VI GLÆDER OS helt vildt meget... campingtur til det nordligste, kan det blive bedre? Vi synes ikke...


Mine forældres campingvogn, som vi låner hver sommerferie...

Nå, men først lige små tre ugers job - en alene hjemme periode, da yngste skal på FDF sommerlejr og med sin far 14 dage til Tyrkiet, ældste tager med kæresten 14 dage til Italien... så HERLIGT, alene hjemme... elsker det... elsker roen, og nyder at være mig selv. Har så meget mere krudt, når jeg får lov at lade op til ungerne kommer hjem igen... skønt...

Godnat derude - sengen kalder - hovedpinen er ikke forsvundet i løbet af dagen, så nu skal den soves væk...

søndag den 7. juni 2009

Færdig?...

Øhhh er ikke færdig med, at rette dansk-opgaverne endnu. Der er lige omkring 200 stk., det TAGER TID, skal jeg lige hilse og sige... MEN,

skal ned for at stemme, kunne ikke drømme om, at være sofa-vælger. Ikke fordi jeg går vildt meget op i det, men jeg kan slet ikke tillade mig, at brokke mig bagefter, hvis jeg var blevet hjemme...

Hundene skal lige have en ekstra tur - vasketøjet sættes over - skal lige i Fakta, har set deres katalog, der var ting til at fremstille egne smykker, og så står den på retning igen ;-))

Ha´ en god dag derude - sådan en weekend med en ekstra dag, går alt for stærkt... især når både fredag og lørdag var besat. Fredag var vi til svigersønnens svendegilde, han bliver færdig som elektriker, lørdag hvalpetræf og nu er sidste fridag kommet, i denne omgang. 3 uger tilbage til sommerferien står for døren... hvor blev det her skoleår egentlig af? ;-))

Hvalpetræf...



Sigurd, ca. 7 måneder...

I går lørdag, var alle hvalpene fra de sidste 9 - 10 måneder inviteret... altså de hvalpe ude fra den kennel hvor vi købte den yngste... samtidig havde deres vennepar, der også har kennel, inviteret deres hvalpe... så vi var omkring 20 hvalpe-familier... det var rigtig hyggeligt.

Dagen startede med kaffe og kage. Dernæst blev vi delt ind i tre hold. Det første hold gik hen for, at høre om trimning og hvad der ellers hører til det område... Næste hold gik hen for at høre om positiv opdragelse, klikkertræning. http://http//www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/klikker

Det var meget interessant... for det er nemlig også sådan med en cairn, at du ikke kan tvinge den til noget som helst. Den er sin egen herre ;-)) Jeg skal helt sikkert i gang med klikkertræningen, min hvalp var også meget interesseret i, at få både godbidderne ;-)) men også det, at lære noget. Han sad som på nåle, for at følge mit mindste vink... Den sidste gruppe gik hen for, at høre om hvad der skal til, for at tage til udstillinger. Det var alt i alt en rigtig god og indholdsrig eftermiddag.

Til sidst afsluttede vi med at grille. Vi havde hver især taget en kølertaske med, altså de der blev tilbage. For hvalpene er jo solgt til mange steder i landet, faktisk også til Sjælland, så der var flere der skulle køre langt. Men vi der blev tilbage, havde en hyggelig afslutning på en dejlig dag. Jeg fik i hvert tilfælde rigtig meget med hjem derfra. Så er det jo ikke så ringe endda, at bruge en lørdag på hyggeligt samvær, når hjerne for både hund og ejer er godt brugt ;-)) Jeg havde begge mine hunde med derud, og jeg skal da love for, at de var godt brugte... yngste hund sov, inden jeg havde kørt 1 km...

mandag den 1. juni 2009

Rette opgaver...

Jeg retter dansk-eksamens opgaver i stor stil... trænge bare lige til en lille pause ;-))

Vaskemaskinen kører på fuld tryk, hundene er luftet, haven ligner godt nok noget der trænger til lidt 1.hjælp, men må desværre vente, jeg må i gang igen...

Spiste jo på Hotel i går aftes... UHM - siger jeg bare. Det lækreste buffet-bord. Alt det fisk, man næsten kan forestille sig. Det skønneste salat-bord, kød, kartofler, sauce og alt mulig forskellig tilbehør. Den mest usunde dessert-buffet jeg længe har set, dog var der også en masse frugt, selvfølgelig skåret i mundrette bidder... is i lange baner. Det bedste af det hele er faktisk, at har du mindre børn, er der selvfølgelig et børne buffet-bord, nede i deres højde. Alle mulige lækre ting, som børn som regel gerne vil have. Der kommer jeg meget gerne igen... uha, det var godt ;-))

LÆKKERT - LÆKKERT - LÆKKERT...